Indtil vanvid, indtil døden - en umådeligt velresearchet roman

04.04.21
Harriet Bertrams årti var tyverne, siger hun. Som helt ung var hun feteret model i København, uddannede sig siden til gymnastiklærerinde på Ollerup Højskole hos ultranationalistiske Niels Bukh - ”Fatter”, som Harriet kaldte ham, ”et rigtigt mandfolk”, lærte hende holdmentalitet og kampgejst.

På Ollerup blev Harriet kurtiseret af sin tilkommende mand, Gerhard, der dog må vente 3 år på at blive myndig og kunne gifte sig med hende. Gerhard blev pilot i Hærens Flyvertropper, var glødende antikommunist og trådte derfor uden for nummer og deltog i Vinterkrigen i Finland.
Parret har haft social omgang med blandt andet ægteparret von Schalburg, men Harriet har også venner som er langt mere kritiske overfor nazisterne og den tyske besættelse – selv har Harriet ”et ben i hver lejr, nok mest det højre.”
Sidenhen meldte Gerhard sig til Fortsættelseskrigen for Luftwaffe, faldt og blev begravet ved fronten. At han ikke delte beslutningen med Harriet, og ikke viste hensyn til deres to børn skabte den eneste sprække i hendes ellers totale hengivenhed og loyalitet overfor ham.
Da fortællingen begynder i 1942, er Harriet på vej til München, hvor hun skal bo hos Gudrun, gift med tyske Klaus, en af Gerhards eskadrillekammerater, generalløjtnant og højt placeret i den lokale Partiafdeling. Gudrun lever et overklasseliv, med slavearbejdere fra Ostland som tyende, men er langtfra lykkelig og støtter sig til solidt misbrug af piller og spiritus.

Den umådeligt velresearchede roman giver et sjældent realistisk billede af nazismen og krigen, oplevet gennem en stærk og selvstændig dansk kvinde, som ikke på forhånd afviser nazismen – men i løbet af sine 4 måneder i Tyskland oplever det brutale vanvid og danner sig sin egen mening.

Romanen er fortalt i ét langt, åndeløst forløb – Harriet fortæller i sit eget, meget tidstypiske sprog historien, åndeløst og helt uden opdeling i afsnit eller kapitler. Sammen med den voldsomme og spændende historie fik det mig til at læse de godt 400 sider nærmest i ét forløb.

"Indtil vanvid, indtil døden" af Kirsten Thorup (2020)

Anmeldt af Jon Petersen

Materialer