Trippet af Martin Riel
Kim Andersen er efter et langt liv med misbrug af stort set enhver tænkelig art i en sørgelig fysisk forfatning, og Martin Riel tilsyneladende en mand med styr på karrieren og livet i almindelighed. Meget er svært at tale om – men fortiden går det fint med at tale om, og efter kort tid spørger Kim Andersen direkte om han vil sige noget pænt om ham til begravelsen.
Martin Riel optager derfor en række samtaler mellem dem, som danner baggrund for bogen, der skildrer deres 3 vilde år som venner, fra de en skoledag i syvende for første gang mødes og straks deler en chillum i spisefrikvarteret. Derfra deltager de ikke meget i det etablerede samfunds tiltag, men kobler sig på det spirende flippermiljø i skoven nær Farum.
”Drengen”, som Martin Riel kalder sig selv i bogen, stammer fra et misbrugsmiljø, med en voldelig far der har polititilhold overfor moderen, der til gengæld er prostitueret om natten i København. Hjemme hos Kim en totalt laissez faire-agtig tilgang til drengen og har en forventning om, at hvis man lader ham selv finde vejen, skal hans kunstneriske gener og det skabende miljø nok bringe ham til en position i kulturlivet. De må således selv, alene, finde vej ud af barndommen og ind i ungdommen.
De to drenges interesser bliver stort set udelukkende hvor den næste hashklump, det næste syretrip eller andre stofbaserede oplevelser skal komme fra. Stofoplevelserne, forholdet til forældrene, venskabet mellem den selvsikre Kim og den speedsnakkende dreng, og deres bekendte i det hastigt voksende flippermiljø skildres præcist og detaljeret, og det er tydeligt for læseren at Martin Riels efterhånden lange professionelle liv med og omkring litteratur har skærpet den magt over ordene, som allerede drengen udviser glimtvis udviser– når han da ikke bare snakker.
Romanen er således ikke bare en skildring af to skæbner, som adskilles i mange år, den dag drengen bare rejser sig og forlader flippermiljøet. Det er også en saftig skildring af stofferne, deres virkning og den attraktion de kan udøve. Og ikke mindst en fremragende historisk skildring af en tid, årene efter ”the Summer of love”, hvor hippiernes flip og stofforbrug stadig udfoldede sig, med ødelagte hjerner og dødsfald til følge.
Anmeldt af Jon Petersen