Fejr Foreningen Nordens 100 års jubilæum på biblioteket

25.10.19
Her på biblioteket fejrer vi i anledningen af Foreningen Nordens 100-års jubilæum nordisk kultur, litteratur og sprog gennem en række arrangementer. Læs med her, for at få nogle læse- og filmtips på bibliotekets e-ressourcer, på baggrund af nogle af vores arrangementer og udstillinger.

Har du været forbi én af vores to biblioteker for nylig, har du måske lagt mærke til vores udstillinger på vores børneområder. På Vestamager bibliotek har vi en Mumiudstilling og kreativt værksted, som varer til den 16 november 2019. Vil man dykke længere ned i mumitroldenes univers hjemmefra, så kan man på ereolen hygge sig med at lytte til henholdvis "Mumitrolden : De små trolde og den store oversvømmelse" og "Troldvinter" af Tove Jansson som lydbøger. De kan findes her. Derudover ligger der et par forskellige film om Mumierne på Filmstriben, som kan ses her.

Mandag den 4 november kan man på Tårnby Hovedbibliotek komme til forfattersamtale med forfatterne Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Iben Mondrup. Læs mere om arrangementet her. Har du ikke stødt på deres forfatterskab før, eller er du nysgerrig på at læse mere, så har vi samlet en håndfuld af deres udgivelser på ereolen; Siri Ranva Hjelm Jacobsen debuterede i 2016 med romanen "Ø", som kan læses eller lyttes til hjemmefra på ereolen her. Iben Mondrup fik sit gennembrud med "Godhavn" (2014) og har senest udgivet "Vi er Brødre" (2018). Find dem, samt andre udgivelser af Iben Mondrup, hjemmefra på ereolen her. 

Torsdag den 7 november kan man på Tårnby Hovedbibliotek møde den islandske forfatter Hallgrímur Helgason som vil blive interviewet af Kim Lembek. Læs mere om arrangementet her. Hans seneste og eneste selvbiografiske roman "Søsyg i Munchen" (2015) kan sammen med et par andre af hans værker, tilgås hjemmefra via ereolen her. 

Mandag den 11 november fejrer vi med den årlige skumringstime Karen Blixen og et af hendes hovedværker "Babettes gæstebud". Læs mere om arrangementet her. På ereolen kan man naturligvis hurtigt få fingrene i romanen her.

Torsdag den 14 november besøger Kim Lembek os igen på Tårnby Hovedbibliotek med et spændende foredrag om de islandske sagaer i nyoversættelse. Læs mere om arrangementet her. Er du nysgerrig efter mere information om de islandske sagaer, så har forfatterweb lavet en interessant artikel om genrer, heriblandt sagaer, som kan læses her.

 

Tags
Materialer