Lykkeshøj

Du kan læse mere Lykkeshøj en udflyttergård fra Sundbyøster.

Lige overfor Filips Kirken lå "Lykkeshøj". Det var en udflyttergård fra Sundbyøster, hvor den lå som nr. 4 i gårdrækken på Øresundsvej.

Efter en brand i 1814, hvor syv gårde og ti huse nedbrændte, flyttede ejeren Anders Mikkelsen gården ud på Kastrupvej. Den sidste ejer var gårdejer Sigfred Bernitt. Han var født på gården og blev senere gift med en datter af Ole Nielsen på "Vestergård" i Maglebylille.

Lykkeshøj blev også kaldet for Kirsten Kimer og Per Døvers gård, og det navn havde den fået, idet der i haven var opstillet to figurer udført i træ.

Sigfred Bernitt, der var medlem af Amagermuseets bestyrelse, skænkede træfigurerne Kirsten Kimer og Per Døver til museet i Hollænderbyen.