Birkegården

At Tømmerup er en gammel landsby, har været kendt længe. Den går helt tilbage til begyndelsen af 1100-tallet. Nu ser vi lidt af landsbyens tidligere historie et helt uventet sted – under gulvet på Birkegården.

Under Birkegården

I forbindelse med renoveringen af Birkegården er murerfirmaet stødt på et fund. Straks blev Kroppedal Museum kontaktet, så de kunne se nærmere på de brædder, der var i det tre meter dybe hul under stuehusets gulv. Fundet blev gjort af Morten Molnar og Richard Lyduch fra firmaet Murermester Kim Andersen. De mente, det kunne ligne en gammel brønd.

Under Birkegårdens gulv

Fotograf: Murermester Kim Andersen

Brønden

Kroppedal Museum har nu været på Birkegården, og de bekræfter, at det er en brønd. I første omgang kunne alderen for brønden ikke bestemmes. Det skal ske ved en årringsdatering. Et foreløbigt skøn var, at brønden er fra omkring 1500-1800. Da resultatet af årringsdatering kom, viste det sig at brønden var fra omkring 1700. Formentlig er brønden nedlagt førend der blev bygget en lade ovenpå stedet. Senere igen blev Birkegårdens nuværende stuehus opført. Det gav sætningsskader i den væg som brønden var under.

Plankerne er lavet af pommersk fyr. Foruden var der brugt egetræ. Afstivningsplankerne er genanvendt bygningstømmer, som formentlig har været brugt til et tidligere byggeri. Det kan ses af nogle fine taphuller, der er i bjælkerne.

Undersøgelse af træets alder

Foto: Maria Lisette Jacobsen, Kroppedal Museum

Brønden er stor. Den er større end de brønde, der er fundet i Tårnby, da motorvejen skulle anlægges. Den er ca. 1,3 x 1,3 meter. Brønden er så stor, at væggene var afstivet med ekstra tømmer. Brønden i Tømmerup er nok også yngre end dem i Tårnby.

Vandet er mudderet – og ingen har smagt på det, så vi ved ikke, om det er brakvand eller drikkevand der er i brønden nu.

Brønden under Birkegården
På fotoet ses brøndens nederste del og den ekstra afstivning af brønden. Det er de fire nederste planker og bunden af brønden der er bevaret. Den øverste del af brønden var fjernet, men har været 2-3 meter højere. Der er stadigvæk vand i brønden, men det ser ikke drikkeligt ud.
Fotograf: Lone Palm Larsen. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
 

Over ses kældervæggens murede fundament, hvor en af de bærende vægge i Birkegårdens stuehus står. På grund af den hule brønd har væggen sat sig. Gennem tiden har ejerne flere gange forsøgt at afhjælpe sætningsskaderne. En sætningsskade opstår, fordi jorden under bygningen skrider eller falder sammen. Det ses tydeligt, at murstenene ikke ligger vandret. Fundamentet har rykket sig, og væggen har fået revner. 

I forbindelsen Tårnby Kommune istandsætter Birkegården, bliver der nu gravet ned under gulvet for at forbedre funderingen. 

Bygningen har altså selv fortalt os, at den gemte på et hemmeligt fund. Hvis ikke den bærende væg havde stået præcis ovenpå brønden, var brønden nok aldrig blevet genfundet. 

Det er Tårnby Kommune, der har igangsat renoveringen af Birkegården. Gården har ikke fundet sit endelige formål, men stuehuset istandsættes udvendigt og opgraderes energimæssigt, så det kan klare de næste 100 år også.

 
Birkegårdens gårdsplads 2015

Fotograf: Bjarne Hoe. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv

Birkegården – kort fortalt

Crilles Cornelius Jansen og Svendborg Clausen fik bygget et nyt stuehus i grundmur i 1881. Inden da havde gården, som de fleste andre gårde været i bindingsværk med lerklinede vægge. Stuehuset havde tidligere ligget mod vest, men blev nu opført mod øst, hvor der tidligere havde været en længe med stald, lade og landbrugsredskaber.

Gården blev på et tidspunkt kaldt Svendborgminde. Ifølge familien Jansen er det først, da der bliver plantet en række birketræer, at gården får tilnavnet Birkegården. Gården var en af de større gårde i Tårnby Kommune.

Gården har været i slægtens hænder i flere generationer.

I folkemunde har gården været udsat for flere brande i starten af 1900-tallet, men der er ikke ved renoveringen af stuehuset fundet tegn på brand. Ligesom brandtaksationerne heller ikke afslører disse brande.

Tømmerup

Navnet Tømmerup er opstået, fordi en mand ved navn Tumi har haft en gård på stedet - for længe siden. Navnet er kendt fra 1135. Tømmerup har stadigvæk en del oprindelige gårde og huse, selvom både lufthavnen og Englandsvej har snuppet noget af landsbyen og dens bygninger. Der er stadigvæk marker, landbrug og gartneri at finde rundt om landsbyen.