Chrilles Tønnesen - en gæstfri gårdejer

Læs om en af Amagers personligheder født i 1854. Chrilles Tønnesen oplevede de holstenske soldater, der var taget til fange og sendt til Amager for at lave patroner til den danske hær i 1864. Her er gengivet en avisartikel, da han blev 90 år.

Bredegaards ejer

Chrilles Tønnesen fra Bredegaard
Chrilles Tønnesen var ejer af Bredegaard.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3533
 

De kender maaske ikke Chrilles Tønnesen, men derfor kan det godt være, at han kender Dem, især hvis De i Slutningen af forrige Aarhundrede var stadig Kunden eller Gæst paa Grønttorvet. Der holdt Chrilles nemlig til sammen med sin afdøde Kone Neel. De kom ind med Grøntsager fra Familiegaarden paa de 42 Tdr. Ld. fed Amagerjord. Det var dengang en Tønde Vinterkartofler kostede 3-4 Kr. Nu er Prisen vist kommet op paa 28 Kr.

Har De været Gæst paa Amager i de gode, gamle Dage, har De sikkert ogsaa hørt om Chrilles Tønnesen. Naar man nærmede sig Søndagsmiddagen, sendte Neel en af Pigerne ud paa Vejen for at se, hvor mange der nu kom med hjem i Dag. 

Og Nytaarsgilderne paa Bredegaarden var berømte. Der var gennemsnitligt en 60-70 Mennesker. Engang, da Nytaarsmorgen nærmede sig, sad Chrilles sammen med en Gæst i den ene af Storstuerne. Foruden dem sad der en Mand og sov. Hør, hvad er det, han hedder din Ven, der sover, sagde Chrilles til sin Ven. Ham, ham kender jeg virkelig ikke, lød Svaret. Og saa viste det sig, at ingen kendte ham, men da alle var strømmet til Bredegaarden, ja, saa var han strømmet med, og han havde moret sig dejligt.

At Chrilles er uforstyrrelig nu i sin høje Alder, er maaske ikke underligt, men Chrilles er af gammel hollandsk Amagerslægt, og det forpligter. Et Mandfolk lader sig ikke anfægte af uvedkommende Ting. Der var den Søndag, da Chrilles og hans Familie var til Fest paa en Nabogaard. Pludseligt sank det festligt dækkede Bord sammen uden Varsel og tilsyneladende uden Grund. Ingen for op, ingen skreg ved Synet af knuste Tallerkener og spildte Madvarer. Chrilles flyttede Piben over i den anden Mundvig, og saa hjalp han med at dække et nyt Bord. Stel havde man nok af. Og at Bordet sank sammen - ja, det var altsaaa noget, der tydeligt nok kunde ske.

Da Barn Nr. 9 blev født

Og nu fylder Chrilles 90 Aar. Der er sket meget siden den Gang, han som 30-aarig indgik Ægteskab med den 22-aarige Neel. Han naaede at fejre Guldbryllup med hende, der døde for fire Aar siden. Et stort Billede paa Væggen blev taget ved Sølvbrylluppet, og uden om Forældrene ses Billederne af ni Børn. Paa Guldbryllupsbilledet er de voksne. Skulde der tages et Billede paa Mandag, blev der foruden Børn og Svigerbørn 14 Børne- og fem Oldebørn. Mens alle Drengene foruden Fornavn hedder Chrilles Tønnesen, f. Eks. Hans C. T. saa kaldte vi Nr. 9 for Albert Christian Tønnesen - det var jo i Chr. IX´s Regeringstid - Albert var jo den niende. Kun een af Døtrene har et hollandsk Navn. Hun hedder Aff og blev gift Larsen - nogle troede, at Aff betød det samme som von eller av. Nu er hun Enke og passer Hjemmet for Faderen.

Der er i Stuernes Indretning kun lidt, der bringer Forbindelse med de hollandske Forfædre i Erindring. Øjet fanges dog straks af 6-8 skønne, gamle ostindiske Tallerkener i graahvidt med det blaa Mønster med Broen. I Dag ser man Stellet eftergjort i Hobetal, mens Originalerne findes alt for sjældent. Blandt Billederne staar et af Søskendeparret Gissemand og Karla Frederiksen, den sidstnævnte har i sin levende Bog "Fra Amagermulden" ogsaa skildret Chrilles. Chrilles selv er stadig en rank og smuk Mand. Skikkelsen er slank og høj, Ansigtstrækkene fine, Fingrene lange. Det ses paa ham, at han kommer af Godtfolk.

Nu er gaarden solgt til Nedrivning, men ser han mod Syd, er der stadig de gamle, kære Marker. Men paa alle andre Sider søger ensartede, moderne Bygninger at trænge sig paa for at udslette det gamle, hyggelige Kastrup.

Minder fra 1864

Han fortæller om gamle Dage, da hans Far og Mor, Tønnes og Em. Chrillesen ejede Gaarden, og om sit eget Liv, et Mandfolkeliv delt mellem Arbejdet paa Marken og Jagt og Fiskeri paa Saltholmen.

Husker De 1864?
Jo, jo, jeg var jo 10 Aar gammel. Man turde ikke slippe de holstenske Soldater ud i Krigen, og saa blev de sendt til Amager, hvor de lavede Patroner. De vilde gerne sludre med os Børn, mange af dem kunde ikke Dansk. Vi fik Knaldhætter af dem.

Kongerne

Husker De noget om Kongerne?
Jeg mindes, da Frederik VII´s Kiste kom hertil - det var i 1863. Vi havde taget Opstilling paa Halmtorvet.

Og Christian IX? Det viser sig nu, at Chrilles Tønnesen to Gange kunde have grebet skæbnesvangert ind i Danmarkshistorien.
Jo, selvfølgelig kendte jeg Christian IX. Jeg har da nær kørt ham over engang. Jeg kom kørende forbi Ridestaldene, Børnene sad i Vognen, og saa traadte Kongen pludselig ud paa Gaden. Jeg maatte standse op, og Kongen skævede op til mig. Frederik VII havde jeg ogsaa nær forulempet. Jeg stod og læssede ud, da jeg var lige ved at tabe et Kaalhoved ned paa en Mand, der gik forbi, men som bøjede af i sidste Øjeblik. Det var Kongen. Han smilede. Ak, det var dengang, da en Karl kostede 150 Kr. i Sommermaanederne og 100 Kr. om Vinteren.Og man havde Udkommet endda? Fok var fornuftigere, Pengene slog bedre til. Man var nøjsom.

Ægteskabet

I Deres Tid var Ægteskaberne bedre end nu?
Jo, jo, her paa Amager var det en ren Skam, naar Folk gik fra hinanden. Jo, det gik saamænd godt med min Kone og mig. Lidt gardinprædikener har jeg jo nok hørt. Det tog jeg roligt.