Øgenavne på Kastrup Glasværk

Der er en lang tradition for øgenavne og på Kastrup Glasværk var det ikke anderledes. Læs lidt mere om de sjove navne - blandt andet: Høj og flot.

Glasværkets øgenavne

På mange virksomheder florerede der en mængde øgenavne. Det var også tilfældet på Kastrup Glasværk. En del af forklaringen kan vel skyldes, at mange hed det samme f.eks. Christian Hansen, derfor kunne det være både sjovt og nødvendigt at skelne de forskellige personer fra hinanden. 

I den lille udgivelse "Erindringer fra Tårnby Kommune nr. 3 - Kastrup Glasværk", som blev udgivet af arkivet i 1995, er der nævnt en del øgenavne. Derudover har arkivet gennem samtaler med givere af materiale opsnappet andre kaldenavnene.

På Kastrup Glasværk var der mange øgenavne. 

Der var blandt andet ham der blev kaldt "Tæt ved jorden", da han ikke var særlig høj. Det blev han træt af, derfor fik hans kammerater et tilhold, der forbød dem at kalde ham det. Tilholdet gives af politiet, hvis nogen krænker eller truer. De holdt dog ikke de andre glasmagere tilbage. De fandt blot på et andet øgenavn, som ikke var stort bedre - nemlig "Langt fra himlen". Så kunne pågældende prøve at give dem tilhold overfor det navn. 

Af andre navne var en glasmager, der altid efter arbejdstid kældte sig ekstra flot på - med høj hat, kjole & hvidt og nypudsede træsko. Han blev kaldt "Høj & flot".

Marinus Jensen og hans kone Augusta ved deres sølvbryllup i 1929

Marinus Jensen og hans kone Augusta ved deres sølvbryllup i 1929. Marinus Jensen blev også kaldt "Høj og flot".
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B458

Andre øgenavne

Af andre spændende navne kender arkivet fra glasværket:
Kitten
Stritten
Kvæleren
Syvens Abekat
Nakken
Lammedik
Tjæp
Kanibalen
Kukker-Frans fik navnet, fordi han var en af de ivrige sangere på glasværket.

Derudover var der Busse-Peter, der kørte en bus, somkørte til Kastrup en gang om dagen.

Kender du historierne bag øgenavnen? Kender du andre navne? F.eks. på glasværket eller andre virksomheder.
Kontakt arkivet med dine historier om øgenavne.