Saltholms ukronede konge forlader sin ø

Læs om Ejnar Knudsen - Saltholms ukronede konge.

Saltholm
Knudsen kom til Saltholm i 1915, havde netop fået familien installeret, da der kom ordre til at møde som indkaldt ved husarerne. Det traf sig, at kong Christian netop i det samme kom på inspektion, og da vi havde fået artilleri på øen, brast det ud af mig: "Gør mig til artillerist, Deres Majestæt, og lad mig blive på øen." "Send ansøgning ind til rette sted", svarede kongen.

Det blev afslag, men to dage efter, at jeg var mødt ved husarerne, blev jeg erklæret syg og kasseret. Var det kongen? Jeg tør ikke sige det, men i hvert fald fejlede jeg ikke noget. For resten fik vi krigen ind på livet, da den engelske u-båd "E 13" strandede på Svaneklapperne og blev beskudt af et tysk krigsskib, indtil danske marinere lagde sig imellem. Så forsvandt tyskerne, men foretog flere dage senere observationer over øen fra zeppeliner.

Det mest af øen under vand
Der har ofte ubehageligheder med oversvømmelser. Her er så fladt, at indtil tre fjerdedele af øen kan komme under vand. Under nytårsstormene 1921 gik vandet helt op over gulvbrædderne i stuen her, og vi måtte afstå fra at klinke godt nytår, for vinen stod i den vandfyldte kælder.

Isvintrene?
Vi klarer os og fik endda engang jordemoder gennem luften i 1928, da min datter Stella skulle komme til verden. Løjtnant Hoffritz landede herovre med fru Jensen fra Kastrup. Godt klaret af dem begge to.

Hvad var Deres mest dramatiske oplevelse i de 35 år?

Det var, da mutter og Stella blev taget af tyskerne og kom i Vestre Fængsel og Horserød. Det gjorde drengene også. Ja, siger fru Knudsen, drengene arbejdede på den illegale flygtningerute til Sverige, indtil de blev taget og siden gik under jorden. Stella boede i Kastrup hos min søn og svigerdatter, og en dag jeg besøgte dem, kom der en tysk og en dansk gestapomand og tog os med til den berygtede villa Pax. Vi kom i forhør, men anstillede os dumme og anede ingenting. Efter en måned i Vestre Fængsel kom vi til Horserød, hvor vi havde en oplevelse, der var det hele værd.

Der rider en konge
Da kronprinseparret fik deres førstefødte, blev det fejret med tre flødeskumskager til hver af os. Det var vi glade for, men endnu mere glad var jeg over at høre Stella synge, "Der rider en konge", så det gjaldede over hele lejren. Hun manglede kun sidste vers, da de bad hende holde mund.

Tager De herfra som en holden mand? spørger jeg hendes mand.

Jeg har da min aldersrente, siger han polisk. Krodriften herovre er ikke indbringende. Min faste løn har hele tiden været 200 kr. om året. Så har jeg 20 øre for hvert kreatur, der er på græsning, og lidt ekstra for et eller andet. Hvad bliver det til? Nej, pengene har ikke lokket. Det er stedet selv. Nu håber jeg at få lov at bygge et sommerhus herovre, så jeg kan give min søn Svend et nap. Han har med egne hænder bygget den lille pæne gård derovre.

På kroen blev der bl.a. serveret den legendariske æggekage fremstillet af friske råvarer fra øen: mågeæg. Ejnar Knudsen var i øvrigt god til at skabe øget omsætning på kroen. Engang satte han det rygte i omløb, at engelske pirater havde nedgravet en skat på øen. Der røg adskillige kasser øl gennem halsen på skattegraverne under forgæves søgen. Ejnar Knudsen fratrådte i 1950. Hans søn, Niels Hjarnø Knudsen, blev opsynsmand i 1965.

Læs videre om Ejnar Knudsen i Stads- og Lokalarkivets bog Saltholm fra side 38 og videre frem. 

Også Peter Thønnesen, der senere blev ejer af Skottegården, blev kaldt for Holmekongen. Han var holmemand fra 1877 til 1894.