Sidse Milthersdatter - en tjenestepige

Læs om Sidse Milthersdatters triste skæbne. Hun var tjenestepige fra Hørby på Sjælland på gård nr. 2 i Tårnby landsby. Hun fødte to såkaldt uægte børn.

En tjenestepige

På gård nr. 2 hos Peder Pedersen og Kirsten Jensdatter i Tårnby boede og arbejdede der en tjenestepige ved navn Sidse Milthersdatter. Hvornår hun kom til byen vides ikke, men i efteråret 1759 boede og tjente hun på denne gård.

En dreng fra 1759

Tirsdag den 13. november 1759 fødte denne Sidse Milthersdatter et uægte drengebarn på gården hos Peder og Kirsten. Barnet blev hjemmedøbt af Peder Pedersen den samme dag. Og om søndagen den 18. november blev den lille dreng så "indlyst" og døbt som uægte barn i Tårnby Kirke. Den lille dreng blev døbt Jørgen. Hans videre skæbne kendes ikke.

De uægte børn blev skrevet for sig selv i kirkebogen - bagefter de ægte fødte. Det var for at skille dem fra hinanden, så meget betød det for kirken og administrationen at privilligere de børn, der blev født inden for et ægteskab. Barnet blev regnet for ægtefødt, så længe forældrene stod til at blive gift. De behøvede altså ikke være det - bare de blev gift.

Sidse Milthersdatter var ikke en rigtig "Amagerpige". Hun stammede fra Hørby på Sjælland, en lille by ved Holbæk fjord, som lå og ligger på den modsatte side af fjorden vis-a-vis Holbæk. Som barnefader udlagde eller angav Sidse en bondekarl ved navn Jørgen Nielsen.

En dreng fra 1764

Tirsdag den 19. juni 1764, måske tidligt om morgenen, fødte Sidse Milthersdatter endnu et lille drengebarn - i al hemmelighed - ude i Peder Pedersens have, som lå bag ved gården. Sidse har været dybt fortvivlet og helt ude af sig selv og ikke vidst andet end, at hun måtte skaffe sig af med barnet så hurtigt som muligt. Hun opholdt sig i kålhaven og hurtigt har hun hevet en håndfuld små grønne kålplanter op af jorden og stoppet dem ned i halsen på den lille dreng, og således kvalt ham.

Hun blev hurtigt opdaget. En eller anden, måske fra gården, pågreb hende. Hvis det ikke var Peder Pedersen selv, er hun nok blevet slæbt ind til ham på gården for her at stå til ansvar for, hvad hun havde at gøre i hans have. En doktor Wandalis blev tilkaldt og han besluttede straks at obducere det lille barnelig. Dr. Wandalis opskar barnet, undersøgte det og konstaterede, at det havde levet efter det var blevet født.

Straffen

Den næste dag blev Sidse Milthersdatter kørt ind til København, hvor hun blev indsat i Blåtårn til videre afhøring, og hvor hun også tilstod sin brøde.

Sidse Milthersdatter sad indespærret mere end ét år, først den 4. juli 1765 blev hun henrettet på Planthøy på Sundby Vester Fælled, tæt uden for Christianshavn. Hun blev henrettet med økse, da man henholdt sig til forordningen af den 16. oktober 1697 og senere forordning af den 7. februar 1749, der sagde "at drabsmænd skulle straffes med henrettelse ved sværd eller økse, når den, som forsætligt og overlagt havde dræbt sin ægtefælle, herre eller husbond, frue eller madmoder eller nogen af deres børn, skulle uden nåde således straffes, at han/hun af skarpretteren først knibes med gloende tænger, først uden for det hus eller sted, hvor mordet var begået, og hvis det var på landet, da tre gange på vejen mellem gernings- og retterstedet. Når man kom til retterstedet skulle den skyldiges højre hånd, i levende live, afhugges med en økse og bagefter skulle hovedet afhugges med økse, hvorpå legemet af natmandens folk skulle lægges på stejle og hovedet tillige med hånden fæstes på en stage, som blev rejst over legemet."

Tårnby Kirkebog
Tårnby Kirkebog forside fra 1772 - et stykke tid efter den skelsættende begivenhed for Sidse's søn.
 

I Tårnby kirkebog

Afskrift af Tårnby Sogns Kirkebog 1745-1802 "Døde og Begravede":

Sidse Milthers Datters nyfødde, og af Moderen selv kvalt og Dræbte Drengebarn, blev opskaaren af Dr. Wandelis etc. og befunden levende født til Verden I Peder Pedersens Hauge i Taarnbye, hvor det befandtes Dødt, da Moderen blev greben og satt i det blaa Taarn. Barnet blev hensatt i Kirkegaarden den 22. Juni 1764.