N. P. Nielsen

Sogneraadsformand, Folketingsmand N. P. Nielsen, blev interviewet den 3. april 1935. Der var tre ting han som sognerådsformand ville gøre noget ved: forbedring af skolerne, vejene og en udvikling af den sociale forsorg.

Fra Amagerby til Arbejderby

Læs interviewet fra den 3. april 1935.

Vi sidder hos Sogneraadsformand, Folketingsmand N. P. Nielsen i dennes hyggelige hjem i Volmer Kjærs Allé og snakker sammen om Aarene, der gik. Hjemmet er fyldt med Gaver og Blomster, thi N. P. Nielsen har fra den 1. April ønsket at frigøre sig for Hvervet som Sogneraadsformand i Taarnby Kommune, og naar han har bestridt denne Post siden 1917 og siddet i Sogneraadet siden 1905, saa er det jo ikke underligt at mange Mennesker og Institutioner ønsker at gøre Dagen til en Mærkedag, som huskes.

Trænet op i Organisationsarbejdet fra Ungdommen

Er det ikke underligt saaledes at sige Farvel? spørger vi N. P. Nielsen, der med sin tætte, solide Skikkelse, det kraftige, graanende Haar og de levende Øjne slet ikke gør noget træt eller udslidt Indtryk.

Aa jo, det er det vel nok! svarer vor Partifælle. Men jeg siger da heller ikke helt Farvel til det kommunale Arbejde, idet jeg ganske vist gaar af som Sogneraadsformand i Morgen, men jeg har indvilliget i at fortsætte som Medlem af Sogneraadet.

Slider det ikke paa Kræfterne af være Kommunalmand gennem 30 Aar?

Det gør det, men det er kommet mig til gode, at jeg er trænet op i Organisationsarbejde fra min pure Ungdom. Jeg gaar ikke, fordi jeg er træt, men fordi Arbejdet her i Kommunen stadig vokser, hvad Ens Arbejdsevne ikke gør, naar man er 64, og jeg har derfor ment det klogest og rigtigst at lade yngre Kræfter komme til.

Tårnby Sogneråd 1938

Tårnby Sogneråd omtrent 1938. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4453

Hvem skal afløse Dem som Sogneraadsformand?

En 35-årig Arbejdsmand ved Navn Richard Jacobsen. Han er Næstformand i Arbejdsmændenes Kastrup-Afdeling, Formand for Socialdemokratisk Forening i Taarnby, og det er en Mand med udmærkede Evner og et friskt Syn paa Forholdene. Vort Parti stiller store Forhaabninger til den nye Sogneraadsformand.

Da 100 københavnske Arbejdere flyttede til Taarnby

Hvordan gik det i Grunden til, at De fik Deres Gerning herude paa Amager?

Ja, hvorledes gik det til? Jeg er udlært Typograf og arbejdede i 1902 inde i København, hvor jeg ogsaa deltog i Organisationslivet. Jeg var saaledes Medlem af Karl Marx-Klubben, af mit Forbunds Hovedbestyrelse, af Vælgerforeningens Bestyrelse i 3. Kreds m.m., og i Aarene 1902-04 var vi omkring 100 københavnske Arbejdere, der fik Lyst til at sige Brostenene Farvel og skabe os et Hjem paa Landet. Amager var endnu udpræget Bondeland dengang, og vi byggede 120 Huse herude i Taarnby og grundlagde dermed Taarnby Villakvarter. Kommunen havde paa den Tid ca. 3.000 Indbyggere mod de 12.000, den tæller i Dag. De vil forstaa, at der er foregaaet en stor Udvikling i de forløbne Aar, en Udvikling bort fra de landsbyagtige til købstadslignende Forhold.

Oprydningsarbejdet begynder

Og De kom hurtigt ind i det kommunale Arbejde?

Ja, der trængtes til et Oprydningsarbejde her. I 1903 sad de store, velhavende Amagerbønder og dominerede det kommunale Liv. De var konservative og saa skævt til Nybyggerne inde fra Hovedstaden. Vi var ikke regnet for ret meget, men havde Fremtiden for os. Der var ganske vist en socialdemokratisk Vælgerforening i Kommunen, men den var overmaade svag. Vi styrkede den og gjorde den til Centrum for vort Fremstød. Jordbunden var modtagelig, og allerede i 1904 fik vi ved Sogneraadsvalget et Flertal af Vælgernes Stemmer, men det hjalp kun lidet, da de højstbeskattede Vælgere besatte Sogneraadets Flertal. Først da Privilegierne faldt, fik vi Flertal i Sogneraadet; det var i 1917, og Flertallet er siden bevaret og styrket. Vi har i Dag 8 Medlemmer af 11.

Tre betydningsfulde Opgaver

Hvilke Opgaver har De som Sogneraadsformand og vort Parti sat i Forgrunden?

Der er især tre Opgaver, vi har lagt alle Kræfter i. Det er Forbedring af Skolevæsen og Vejforhold samt Udvikling af den sociale Forsorg. Skoleundervisningen hvilede før paa en almindelig Landsbyskoleordning med Undervisning hver anden Dag. Nu har vi tre gode Skoler med købstadsordnet Undervisning, hvortil er knyttet en Mellem- og Realskole. Vi har Skolekøkken, Sløjdundervisning, Haandgerningsundervisning m.m. Tilbage er tre Landsbyskoler i Maglebylille, Tømmerup og Ullerup.

Paa Grund af Københavns Nærhed var det tidligt nødvendigt at forbedre vort Vejvæsen. Vi har nu den brede, chausserede Amager Landevej, og Aar efter Aar bestræber vi os for at forbedre Diagonalvejene, f.Eks. Kongelundsvejen, Strandvejen o.s.v.

Den sociale Forsorg er reformeret fra Grunden, og Bestræbelserne paa dette Omraade har bl.a. givet sig Udslag i Rejsning af et fuldt moderne Hjem for Kommunens Gamle.

Hvor Nybyggerhjemmene skyder i Vejret

Er der stadig en voksende Tilflytning fra København til Taarnby Kommune?

Ja, absolut. Tilstrømningen er stadig stor, og den fortsætter ikke mindst til de Distrikter, som Kommunen i de sidste Aar har kloakeret. Her kan den jævne Mand, Parcelbyggeren, paa rimelige Vilkaar faa Grund til at rejse sit Hus paa med de Bekvemmeligheder, som Tiden ogsaa har at byde ham.

Paa vore Arealer mod Vest - ude mod Kalvebostrand - er vi ved Hjælp af Grundforbedringsmillionerne i Færd med at bygge Diger og grave Kanaler til Afvanding, saa Jorden kan blive dyrknings- og byggemoden. Masser af Nybyggere er deruden i Færd med at grundlægge eget Hjem. Mange af de Tilflyttede har deres Gerning inde i København, men en Del er jo ogsaa beskæftiget i vore egne Fabriker, saaledes Tekstilfabrikkerne, Glasværket, Gartnerier m.m.

Amagerbønderne og deres Ungdom flytter bort

De sagde før, at Amagerbønderne omkring Aarhundredeskiftet fuldstændigt prægede Kommunen. Er dette en saga blot?

Ja, det maa jeg sige. Amager er noget helt andet end det, den var i 1903. Da Bønderne dirigerede alt og prægede alt i Taarnby Kommune. Bønderne i Kommunes nordlige Del udstykker efterhaanden deres Jorder til Gartnerier eller Bebyggelser, og Bøndernes Børn søger længere ud paa Amager, drager til Egnen Nord for København eller bliver Grønthandlere i Hovedstaden. I vore Dage er det Arbejderne, der giver Taarnby Kommune sit eget Stempel - eller maaske bedre sit eget Ansigt.

Næppe Tid til at plante Kaal

Vil De nu anvende Deres Fritid til at plante Kaal ligesom de andre Amagerbønder?

N.P. Nielsen smiler igen: Jeg er bange for, at der ikke bliver megen Tid til den Bestilling, selv om jeg ogsaa har Interesse for Havearbejde. Som bekendt er jeg Folketingsmand for Køgekredsen, Formand for Aktieselskabet Amagerbanen, Formand for Foreningen af bymæssigt bebyggede Landkommuner og har Haand i Hanke med adskilligt andet, saa Arbejde kommer jeg næppe til at savne. Men lad os nu se lidt paa Resultaterne af vort Partis Arbejde her i Kommunen, tilføjer N.P. Nielsen og ledsager os ud i den friske Foraarsblæst.

Med ham og hans Frue som Ledsagere besøger vi derefter De Gamles Hjem, hvor Beboerne flokkes om deres afgaaede Sogneraadsformand med tydelig Glæde og Taknemlighed. De har det ogsaa rart og lunt her efter Livets Kampe og Møje. Og til Slut ser vi under Overlærer Hansens Førerskab den nye, moderne Skole ved Korsvejen, hvor Taarnby Kommune dygtiggør Ungdommen til Fremtidens Opgaver.

Og vi konstaterer, at vort Parti og dets Fører i Taarnby har Lov at være stolte af det, der her er skabt ved maalbevidst Arbejde gennem 30 Aar.