Engmarkens børnehave i 1950'erne

Læs om de første børnehaver i Tårnby Kommune.

Børnehaven er kommunens ældste og oprettet under Kastrup Kirke og Menighed i 1905. Dengang kaldte man børnehaven for Kastrup Asyl.

Tårnby Kommune opførte i 1929 en ny bygning i Engmarken til asylet , som også blev drevet af kirken.
Først i 1952 overtog kommunen børnehaven, der nu hed Kastrup Folkebørnehave.
 

Første kommunalt drevne børnehave
Den første kommunalt drevet børnehave blev oprettet i 1943 på Englandsvej 348 i den tidligere præstebolig. Der var plads til 35 børn i alderen 2 til 7 år. Personalet bestod af lederen fhv. lærerinde Eva Lommer og assistent Lilian Mathiesen.

"Tidens krav var", sagde sognerådsformand Richard Jacobsen ved åbningen, "at mor ofte måtte hjælpe til med at holde hjemmet oppe, når far var på arbejdsfordeling eller havde hyppige arbejdsløsheds perioder".

Ønsker om vuggestuer og fritidshjem i kommunen måtte vente lidt endnu, mente sognerådsformanden. 

Engmarkens Børnehave

Børnehaven Engmarken Ved Diget fotograferet 1948-1952. Børnene får frokost.
Foto: Stads- og Lokalarkivet