Et meningitis-dødsfald 1918

En soldat fra 1. verdenskrig får meningitis.

En ung 22-aarig Soldat, der laa i Kvarter hos Gaardejer Hans Jørgensen i Tømmerup, kom Fredag Aften hjem fra Vagt og følte sig syg og utilpas.

I Løbet af Natten forværredes Tilstanden sig, saa at han om Morgenen vilde gaa til Lægen. Hans Kammerater bad ham blive liggende, de vilde saa sende Bud efter Lægen. Denne kom ogsaa og tilsaa ham og skrev en Sygeseddel til en Klinik.

Den syge Soldat stod op og tog med Bane og Sporvogn til Sygehuset. Her meddelte man ham at det var for sent i Dag, han maatte komme igen Mandag.

Soldaten tog saa atter tilbage, men da han naaede Tømmerup Station formaaede han knap at slæbe sig hjem til sit Kvarter. Ankommen hertil gik han straks i Seng. Smerterne var imidlertid blevne saa voldsomme at to af hans Kammerater havde Besvær med at holde ham i hans Vildelse, og han jamrede sig, saa det kunde høres langt bort.

Da Hans Jørgensen, der under hele Indkvarteringen har vist sig som en human og elskværdig Kvartervært, kom hjem fra Marken, hvor han var gaaet i den Tro, at soldaten var paa Sygehuset, og erfarede at soldaten var vendt hjem og laa dødssyg, tog hans straks Affære. Han tilkaldte Ambulancen og Lægen.

Da Ambulancen, efter en rum Tids Forløb kom, var Soldaten imidlertid død under de frygteligste Lidelser, uden at der blev gjort det mindste for at lindre hans Smerter ved Lægehjælp. Den sidst ankomne Læge konstaterede straks at Soldaten var død af Meningitis.

Den unge Mand, der var Søn af en Hotelejer Hejlesen i Hjørring, var meget afholdt af sine Kammerater, saa hans bratte Død var vakt megen Deltagelse, ikke mindst i det Hjem, hvor han var indkvarteret.