Danske glasmagere i Iran

Læs om nogle danske glasarbejdere der tog til Iran i 1939 for at lære dem glaskunsten.

I maj 1939 rejste tre glasmagere fra Holmegård og fire fra Kastrup til Iran for at lære iranske arbejdere glaskunsten. De danske glasmagere, der var blevet engageret af den iranske stat, havde bundet sig for tre år. En ny fabrik blev under navnet Sharkale Sehami Bourluzasi opført. Fra Kastrup Glasværk deltog bl.a. Max Hansen og Yngve Lindberg.

Glasmagere foran glasfabrikken i Teheran.

Glasmagere foran glasfabrikken i Teheran.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv

På dette tidspunkt regerede shah Reza Khan, der var kommet til magten i 1925. Han havde ophævet alle de særrettigheder europærer havde opnået bl.a. et engelsk selskabs ret til at udvinde olie. Shahen reformerede uddannelses - og sundhedsvæsenet og afskaffede påbuddet om, at kvinder skulle bære slør.

Der var på dette tidspunkt en del danskere i Iran, bl.a. ingeniører, der byggede jernbaner og fabrikker.

Iran var neutral ved udbruddet af 2. Verdenskrig. Men verdenskrigen betød mangel på råstoffer til glasværket, der måtte lukke, og glasmagerne måtte derfor rejse hjem igen i 1941.

Glasmagere foran glasfabrikken i Teheran.
Glasmagere foran glasfabrikken i Teheran.
Glasmagere foran glasfabrikken i Teheran.
Arbejdere foran glasfabrikken Glasfabrikken Lokale arbejdere

”Ærbødigst” skrev følgende vers om glasmagernes hjemrejse
Mange af glasmagerne havde øgenavne - og en af dem kaldtes Ærbødigst.

Kongen skrev til Schlüter: send
mig en halv snes gode mænd
som kan puste mig et kønt
glasservice. Og endskønt
der er langt til Teheran
rejste en tolv, fjorten mand
Og de pusted nat og da'
Fine glas til Riza Shah

Men i næste uge står
de igen på Holmegård
Hvorfor er de atter her
har de ikke mere vejr
eller ikke mere glas?
At de drog fra deres plads
kun forklares kan ved et:
De skal hjem og puste lidt.

Schlüter var Holmegård Glasværks daværende direktør Mogens Schlüter.