Fajance fra Kastrup Værk

Læs om det fantastiske tebord fra Kastrup Værk. Det var Jacob Fortling, der skabte Kastrup Værk og Kastrupgård samt gav grobund for at andre industrier valgte at slå sig ned i Kastrup.

I september 2015 blev der udbudt et meget sjældent og smukt tebord på auktion hos Bruun-Rasmussen.

Vurderingen på dette sjældne unikke tebord lå på 
400.000 til 500.000 kr.

Tebord fra Fortlings fajancefabrik

Tebordets blad – bakke – er af fajance, som er produceret på Jacob Fortlings stengods- og fajancefabrik. Tebordet er fra ca. 1760.
Fajancen er udsmykket med blomster såsom tulipan, rose og liljekonval med store og små buketter. Teknikken med flere farver på fajancen, kommer fra porcelænsbrændingen. Farverne bliver rigere og mere detaljeret. Der var desuden små insekter såsom sommerfugl, myg og mariehøne strøget rundt omkring. Det var for at skjule små fejl, der var sket i forbindelse med brændingen.
Kanten har oprindeligt været forgyldt.

 

Bakken på tebordet

Selve bordet er af egetræ med svungen sarg og cabriole ben. Bordet er 71 cm højt med en længde på omtrent 81 cm og en bredde på 58 cm.

Du kan læse mere om tebordet i bogen af Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Anne-Mari Steimle Fajancer og Stengods fra Fabriken Kastrup. Tebordet er gengivet på side 225.

Desuden kan du også læse mere om fabrikken og de produkter de fabrikerede i bogen samt læse en bygningshistorisk gennemgang af Kastrup Værk af John Erichsen, der dengang var på Københavns Bymuseum. Museet foretog undersøgelser og udgravninger i Kastrup. Udgravningerne viste skår, som har bidraget til yderligere historie om fabrikken.

Typisk for Kastrup Værk var det rosenmønstrede. Ofte var der en rød rose og en gul tulipan malet på. Jacob Fortling producerede fajance fra 1755 til 1761. Kvaliteten var klart bedst, imens han var ejeren af fajance-værket - måske endog den fineste i Danmark. I 1759 leverede værket fire bakkeborde til kong Frederik den Femte. Udover de eftertragtede bakkeborde blev der også produceret mange andre ting f.eks. fade, terriner, tallerkener, skrivetøj, vinkølere, bordopsatser, fliser, prydvaser, men også ovne.

Fajancen blev udført i hånden og var ret tidskrævende - især den malede. Det var industrielt organiseret, men drevet uden maskiner. Det var håndværk og med håndkraft. 

I oktober 1755 kom porcelænsmaleren Johann Georg Richter fra Strasbourg til Kastrup Værk. Han var også farvelaborant. Han blev gift med Ane Marie, som var datter af Frands Vohrman og Ane Margrethe Jørgensdatter. Hun blev døbt Maria Magdalen Fuhrman, men står som Ane Marie i folketællingen 1787. Alle boede på Kastrup Værk. Hendes far var 70 år og var sukkerformmester. Han har derfor arbejdet i en anden af Jacob Fortlings virksomheder, der producerede sukkerforme og sirupskrukker.

Se Richters enke og børn i folketællingen 1787 fra Tårnby i arkivets database. Det menes ikke at der har været andet end forsøg med porcelæn på Kastrup Værk, så det må være fajancefabrikationen der menes. Her ses de tilknyttede til fajance-fabrikken. Du kan også se alle dem, der var tilknyttet Kastrup Værk - lige fra fabriksejere til daglejere.

Sukkerformene blev brugt til råsukker fra De Dansk-vestindiske Øer, som jo bekendt blev produceret af slaver fra Afrika på det tidspunkt.

Du kan læse om Tårnby Kommunes fajance på Kastrupgård i bogen om Fajancer og stengods fra Kastrup Værk. Der er også omtalt fajance fra andre museer og private ejere.

Malet detalje på tebordet
Malet detalje på tebord

Fotografier af tebordet er venligst udlånt af kunstauktionshuset Bruun Rasmussen.