Plyssen
Carl Olesen
Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik, populært kaldet for Plyssen, blev grundlagt i 1892 af Carl Olesen. Firmaet var i de første år et manufaktur engrosfirma inde i København. Her kunne man købe gulvtæpper, møbelstoffer og gardiner, linoleum, grovvarer og kjolestoffer.

Foto: Stads- og Lokalarkivet, B2042
Plyssen - et væveri
Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik, populært kaldet for Plyssen, blev grundlagt i 1892 af Carl Olesen. Firmaet var i de første år et manufaktur engrosfirma inde i København. Her kunne man købe gulvtæpper, møbelstoffer og gardiner, linoleum, grovvarer og kjolestoffer.
I 1898 var tiden inde til selv at starte en fabrikation af plyds- og møbelstof. Fabrikken blev bygget i Kastrup på en grund, der tilhørte en af samarbejdspartnerne, nemlig linnedvæveriet Carl Flensburg & Sebbelov. De to væverier lå nu på hver sit hjørne af Saltværksvej og Amager Strandvej.
Tanken var, at fabrikken skulle skabe en hjemmeproduktion af møbelstoffer fortrinsvis gulvtæppetyper, som man tidligere kun kunne købe i udlandet. Fabrikationen blev efterhånden så omfattende, at man begyndte at eksportere til bl.a. England. Herfra havde man i øvrigt indkøbt garnerne. Firmaets produkter blev blandt andet anvendt ombord på den russiske kejseryacht, Amerikabåden “Oscar II”, Københavns Rådhus, Christiansborg Slot, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.

Otto Sebbelov var ansat på Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, selvom han var i familie med ejerne af væveriet Carl Flensburg & Sebbelov. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5118
En arbejdsplads på Saltværksvej
I de ca. 75 år fabrikken havde gang i vævene på Saltværksvej har mange kastrupper, mænd som kvinder, haft en deres arbejdsliv her. Fabrikationen flyttede til Sjælland i begyndelsen af 1970´erne. Kort tid efter købte Tårnby Kommune grund og bygninger. I dag huser bygningen blandt andet Udstillingscentret Plyssen, som blevet startet i forbindelse med Kulturby '96.
Du kan læse meget mere om Plyssen som var en meget vigtig virksomhed i Kastrup.