Vort Landbrug 1913

M. Vestergaard var forpagter af Petersdal i en menneskealder. Han døde 27. januar 1913. Læs om en meget virksom mand og en af landbrugets mange forgangsmænd. I 1921 blev Petersdal ekspropriereret og nu ligger lufthavnen på dets marker.

Den 27. januar 1913 døde en af de mest kendte landmænd i Københavns Amt, nemlig forpagter M. Vestergaard på Amager. Mads Nielsen Vestergaard var vestjysk gårdmandssøn, født 4. maj 1834 i Sønder-Esp i Torsted Sogn ved Ringkøbing og voksede op ved almindeligt landbrugsarbejde, med hvilket han således fra barns ben blev fortrolig. Hans Fader var gårdejer Niels Madsen. 19 år gl. blev han landvæsenslærling under det Kgl. danske Landhusholdningsselskab, først på Skibbildgaard ved Herning, derefter på Laustrupgaard ved Ballerup og sidst hos godsejer, senere geheimekonferensråd Tesdorpf, Ourupgaard, hvor han var i 2 år, til han i 1857 erholdt Landhusholdningsselskabets lærebrev. At Tesdorpf satte pris på og havde tillid til den unge vestjyde, fremgår af, at han straks betroede Vestergaard stillingen som bestyrer af gården Petersdal i Tårnby Sogn på Amager, som Tesdorpf overtog i 1857.

I 12 år bestyrede Vestergaard Petersdal med stor dygtighed og til Tesdorpfs fulde tilfredshed. I 1869 fik han gården i forpagtning, og i de følgende 38 år var han forpagter af Petersdal.

Petersdal er en af Amagers få større gårde. Den har en areal af 125 tdr. ld. En stor del af gårdens jorder er sandet og gruset jord. Da Vestergaard tiltrådte pladsen som bestyrer var gården i tarvelig forfatning i enhver henseende, men i årenes løb undergik den gennemgribende forandringer, og i en lang årrække ansås den med rette for en fortrinligt drevet gård. Jorderne kom i udmærket drift, bygningerne forbedredes, og i henseende til besætning og inventar var den forlængst en af Amagers bedst udstyrede gårde.

"Luksusdrift" indlod Vestergaard sig dog aldrig på, og "Flothed" i enhver skikkelse var hans natur i høj grad imod. Men han havde et udmærket klart blik for, hvad der betalte sig. Fra barndommen af var han vænnet til flid og arbejdsomhed, sparsommelighed og nøjsomhed, disse egenskaber vedblev at præge ham stærkt lige til det sidste. I hele sit væsen vedblev han at være den jævne, sindige, stræbsomme Vestjyde, der overhovedet prægedes mærkelig lidt af de fra hans barndoms- og ungdomshjem så yderst forskellige forhold, under hvilke han levede og virkede i over et halvt århundrede.

Vestergaard gik først og fremmest op i sin bedrift på Petersdal, som han lige til det sidste omfattede med den mest levende interesse. Han fulgte opmærksomt alle fremskridt såvel på agerbrugets som på husdyrbrugets område - han fulgte endnu i sin høje alder ganske usædvanlig godt med -, men dog altid besindigt og prøvende, jævnlig noget skeptisk, på det nye, og indlod sig sjældent på noget nyt i større stil, førend han skønnede, at det havde bestået sin prøve; fik han da erfaring for, at det virkelig var holdbart og fordelagtigt, var han ivrig talsmand derfor.

Trods det store, rent personlige arbejde, som Vestergaard udførte i sin egen bedrift, fik han dog tid til at tage livligt del i offentlige anliggender, og han blev snart en søgt mand både i sin nærmeste kreds og i videre kredse. Han var således i en lang årrække (1896-99) formand for Tårnby sogneråd, hvor han under de vanskelige, halvt københavnske, halvt landlige forhold udførte et stort og påskønnet arbejde. I en årrække var han landvæsenskommissær osv. Men særlig omfattede han Købehavns Amts Landboforening for den virksomhed med den største interesse, for næppe nogen anden har ydet et så stort personligt arbejde for denne forening som forpagter Vestergaard.

Allerede den 19. november 1873 blev han valgt ind i bestyrelsen, og her havde han uafbrudt sæde, indtil han i 1911 bestemt vægrede sig ved at modtage genvalg. Af en mangfoldighed af udvalg under Landboforeningen var han et altid virksomt medlem. Endnu 75 år gammel deltog han med største interesse i bedømmelsen af præmieæskende bygmarker. I over 30 år var han kasserer i Landboforeningen. Ved foreningens generalforsamlinger og diskussionsmøder savnedes han indtil de senere år sjældent, og han gav altid gode, velovervejede bidrag til forhandlingerne. Selv optrådte han jævnlig som foredragsholder ved Landboforeningens møder.

Allerede så tidligt som 1866 holdt Vestergaard foredrag i Landboforeningen vistnok for første gang. Han talte om fodermidlernes indflydelse på mælkens mængde og smag, og gav forskellige for den tid interessante oplysninger. Han meddelte således, at han på Petersdal gav sine køer 3 skpr. runkelroer daglig vinteren igennem; der var på dette tidspunkt ikke mange landmænd her i landet, der var så vidt fremme med roedyrkningen, men Vestergaard udtalte, at "Roer er aldeles nødvendige, når man vil fodre stærkt, køerne befinder sig vel derved, har altid ædelyst, og fordøjelsen er god". Sine 48 malkekøer, som han den gang havde på 110 tdr. ld., fik daglig 4 pd. klid, 2 pd. rapskager og 2 pd. linkager samt 8-9 pd. hø. På dette foder gav køerne gennemsnitlig noget over 6000 pd. mælk. Vestergaard var klar over, at det vilde være let at få en fast besætning, der på dette foder kunne give større mælkeudbytte. Men han "malkefedede" sine køer og omsatte dem alle i løbet af 1 år. Under disse forhold må det nævnte sikkert kaldes et for sin tid sjældent stort udbytte af så stor en besætning. Men Vestergaard forstod også at købe ligeså godt som at sælge, ikke mindst når det gjaldt køer.

Ved forpagter Vestergaard gik en af vort landbrugs gode mænd bort, en mand, der gennem et langt livs flittigt arbejde viste, at han forstod at drive et avlsbrug som en indbringende næringsvej, men som ved siden heraf havde i rigt mål den almensans, som ingen i bedste forstand dygtig landmand fattes. Gennem sit gode eksempel og som den stærkt søgte rådgiver har han bidraget til at opdrage et nyt kuld af gode mænd. Derfor skylder samtiden og eftertiden ham tak.

K. Hansen

Fagblad for landmænd Torsdag den 3. april 1913.

I anledning af Mads Vestergaards 70 års fødselsdag afholdes en fest med ca. 135 deltagere på Kastruplund. Blandt talerne var dyrlæge Madsen, Dragør, som talte om Vestergaards store betydning som foregangsmand for landbrugerne, mange unge Mennesker havde i hans virksomhed fået deres uddannelse.

Professor Maag, formand for Københavns Amts Landboforening dvælede særlig ved hans store virksomhed i foreningen gennem 40 år. Pastor Krøyer talte for fru Vestergaard, der trofast havde staaet ved mandens side og navnlig med dygtighed og utrættet iver havde styret Petersdals store mejerivæsen.

Direktør Larsen, Kastrup, talte for hjemmet på Petersdal. Forsamlingen afsang: "Der er et yndigt Land". Vestergaard takkede og talte dernæst for amagerkvinderne, hvis betydning er enorm for landbrugerne. Han udtalte håbet om at de unge kvinder måtte gå i deres mødres fodspor, så var Amagers fremtid sikker - et Leve for amagerkvinden. "Sparsomt i Norden synges.

Pastor Ræbild, Kastrup, talte i en velformet tale for kongen og fædrelandet, naturligvis med særligt henblik til "Vort land Amager". Gårdejer P. Hansen, Tømmerup, dvælede ved Vestergaards virksomhed som sognerådsformand i den vanskelige periode ved sognets deling.

Endelig sluttede dirigenten talernes række med at ønske, at denne fest måtte bevares i venlig erindring af Vestergaard og hustru, hvorefter bordet hævedes.