Fredede bygninger

Læs om fredede bygninger i Tårnby Kommune

Tårnby Kommune har en lang række seværdigheder - nogle af dem er tillige fredet.

Fredede bygninger i Tårnby Kommune

Alléen 2-26
Kastrup Værk, Bryggergården. De på ejendommen beliggende to rækker af sammenhængende huse, de tre portbygninger der forbinder disse, de forbindende mure, haven, de to brolagte gårdspladser med de tilstødende portrum samt brolægningen syd for anlægget.
Fredet i 1971. Udvidet fredning i 2002.

Tårnby Rådhus

Amager Landevej 76 og Østerlarsvej 6
Tårnby Rådhus. De tre forbundne bygningsafsnit fra 1957, 1974 og 1983 af Halldor Gunløgsson og Jørn Nielsen. De nære omgivelser fra 1957 af havearkitekt C. Th. Sørensen og Ole Nørgård samt de nære omgivelser fra 1974 af Morten Klint og Knud Lund Sørensen.
Fredet i 1994.

Kastrupvej 399
Kastrupgård. Hovedbygningen og portfløjen. Opført af Jacob Fortling i perioden 1749-1754.
Fredet i 1924.

Kastrupgård fra gårdspladsen
 
 
 
 

Teknikergården, Lufthavnen 1. Terminalbygningen
Terminalbygningen tegnet i 1939 af Vilhelm Lauritzen, istandsat og flyttet til nuværende placering i Maglebylille i 2000.
Fredet i 2000.

Vestre Bygade 9 og Englandsvej 326
Hallings Gård. Forhus og baghus samt muren ud mod Vestre Bygade. Opført af Halling omkring 1787. Læs mere om Hallinggården.
Fredet i 1988.

Hallings Gård i Tårnby Landsby

Hallings Gården på Englandsvej 326.
Fotograf: Jørgen Schneevoigt, 2010 nr. 2491
Foto: Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune