Historien i Tårnby

Her gives et historisk indblik i Amagers befolkningsmæssige og infrastrukturelle udvikling fra Middelalderen op i gennem Industrialiseringen og frem til i dag.

Tårnby Kommune ligger midt på Amager og grænser op til Dragør Kommune mod syd og Københavns Kommune mod nord. Kommunen har aldrig heddet andet end Tårnby Kommune og er aldrig blevet sammenlagt med en anden kommune.

Kommunen består i dag af tre byområder, Kastrup, Tårnby og Vestamager med landsbyerne Tømmerup og Ullerup, samt Saltholm. Denne ø kom først i 1919 ved lov under Tårnby i kommunalretslig henseende, men beboerne her benyttede både Tårnby Kirke og Ret, og blev ved folketællingerne registreret under Tårnby Sogn. Lufthavnen er anlagt på det, der tidligere blandt andet udgjorde landsbyen Maglebylille.

Fiskerihavnen i Kastrup

Foto: Fiskerihavnen i Kastrup den 29. juni 1959. Der er lige blevet købt ål. Stads- og Lokalarkivet, B5306

Tårnby - kommunen midt på Amager
Den københavnske del af Amager, Sundbyøster og Sundbyvester hørte indtil 1. januar 1896 til Tårnby sognekommune. I sognet var endvidere landsbyerne Tårnby med kirken, Kastrup, Maglebylille, Tømmerup og Ullerup og Viberup. Tårnby hørte i middelalderen under Roskildebispen, og i jordebogen fra 1370 får vi den første samlede beskrivelse af sognet. Vi får her at vide, at fæstebønderne i de ovennævnte landsbyer (samt det senere forladte Udlunde [Vtlundæ]) tilsammen gav biskoppen 30 stk. kvæg og 80 lam, samt at han desuden modtog 1 gås og 4 kyllinger fra hver gård i landgilde. Sognet overgik i 1416 til kronen.

På opfordring af Christian den 2. indvandrede en mindre hollandsk koloni til Amager omkring 1521. De bosatte sig i St. Magleby og fik her en række privilegier. Dette fik afsmittende virkning på danskebybønderne, der efterfølgende ikke havde status af almindelige fæstebønder.

De undgik vornedskab og stavnsbånd, men skulle stadig betale landgilde og fæsteafgifter. I midten af 1700-tallet blev det slået fast, at de selv ejede deres bygninger, men skulle betale en afgift ved ejerskifte. Denne godkendelse af ejendomsretten var medvirkende til, at mange af gårdene efterhånden blev splittet op i mindre dele. 
Den hollandske kolonis varemærke var grønsager, som blev afsat til kongehuset og hovedstadens befolkning. Disse afgrøder fik også stor betydning for danskebyerne på Amager. Sandsynligvis blev den mandskabskrævende grønsagsdyrkning intensiveret fra midten af 1700-tallet, hvor ejendommene blev mindre, men flere i antal. Samtidig gav et stigende befolkningstal i Københavnsområdet øgede afsætningsmuligheder.

Den første industri kom til Kastrup i 1747, hvor der blev anlagt en havn med et kalkbrænderi, tegl- og fajanceværk. Mandskabet bestod af tyskere, nordmænd, svenskere og danskere. Før da var Kastrup en almindelig landsby med gårde og husmandssteder samt en del fiskerhuse.

Industrialiseringen slog først for alvor igennem i Sundbyerne og Kastrup fra midten af 1800-tallet. Befolkningstallet steg eksplosivt i de følgende år og specielt i Sundbyerne med over 3/4 af indbyggertallet i sognet. 

De lave indtægter og høje sociale udgifter i Sundbyerne var en af årsagerne til udskillelsen i 1895.

Fra 1920erne til 1950erne steg befolkningen fra 5.514 personer i 1921, til 13.661 personer i 1940 og til 22.900 personer i 1950. Det fik betydning for erhvervs- og boligstrukturen i kommunen.

Mange gartnerier og amagerbrug i Kastrup området forsvandt, da lufthavnen blev anlagt i 1925. I dag en betydningsfuld arbejdsplads med ca. 12.000 ansatte samt ca. 10.000 personer i virksomheder med tilknytning hertil. Lufthavnen førte også i 1970 til ekspropriationer i de landsbyer der stadig eksisterer, Ullerup og Tømmerup, samtidig med at hele landsbyen Maglebylille forsvandt.

Motorvejsanlæg og jernbaneforbindelsen til Øresundsbroen skærer i dag igennem Tårnby og Kastrup ud til Øresundsbroen, der blev indviet i juni 2000.