Glemmer Du 2013

GLEMMER DU er Stads- og Lokalarkivets tidsskrift. På siden kan du se dem, der er udgivet i 2013.

 

Glemmer Du nr. 1, 2013

Nr. 1, 2013
Fastelavn på Amager

For mange på Amager er fastelavn fuldt ud på højde med juletraditionerne. Lang tid inden februar måned oprinder, står alting i fastelavnens tegn. Fastelavn med tøndeslagning til hest har en lang historie - helt tilbage til 1520erne med de hollandske indvandrere, som kom til Amager. Skikken har ændret sig gennem tiden, nyt er kommet til og andet er forsvundet, men er i forskellig form bevaret på hele Amager.
En af fornyelserne er drengenes tøndeslagning på cykel. Det startede i 1952 her i Tårnby Kommune.

Rettelse side 6: Det er en saddelmager, der fremstiller det flotte snekketøj til hesten. Det er ikke en karetmager, som skrevet i teksten.

Læs mere om fastelavn

Nr. 2, 2013
Arkivets 40-års jubilæum

GLEMMER DU bringer denne gang læseren tilbage til arkivets start. Det er samtidigt også 20 års jubilæum for det lokalhistoriske tidsskrift GLEMMER DU. Begge har den skelsættende dato 1. april som jubilæumsdag. Gå på opdagelse i jubilæumsskriftet og gå videre på opdagelse i arkivets mange dokumenter.

I bladet fremhæves tillige nogle af arkivets mange juveler. Fra præstedatterens dagbog over Carl Flensburgs originaler i foto fra 1900 til skoleprotokollerne fra Kommunearkivet.

Glemmer Du nr. 3, 2013

Nr. 3, 2013
Min mormors hus, del 1

Jørgen Holmsted fortæller om sin opvækst på Klitrose Allé 19. Her boede han sammen med sin mor og far samt sin søster Birgit – og selvfølgelig sin mormor. Hun passede børnene, når forældrene var på arbejde. Der var altså tre generationer i ét hus. I denne del af erindringen hører vi om Jørgens barndom og hans skoletid på Korsvejens Skole.

I dette GLEMMER DU bringer vi et udsnit af en større erindring om tiden 1942 til 1962 i et af villakvartererne i kommunen.

Glemmer Du nr. 4, 2013

Nr. 4, 2013
Min mormors hus, del 2

Jørgen Holmsted fortæller om sin ungdom på Klitrose Allé 19. I denne del af erindringen hører vi om Jørgens ungdom, konfirmation og læretid, samt om den ”krævende” ungdom som ønskede sig fjernsyn, knallert og eget værelse.

I dette GLEMMER DU bringer vi et udsnit af en større erindring om tiden 1942 til 1962 i et af villakvartererne i kommunen.

Glemmer Du nr. 5, 2013

Nr. 5, 2013
Slægtshistorie

Amager Slægtshistoriske Forening har 20 års jublilæum i 2013. Dette GLEMMER DU handler om foreningens opstart samt hvordan du selv kan gå i gang med din egen slægtsforskning.

Eksemplerne er taget fra slægten Jansen, der i tre generationer boede på Birkegården i Tømmerup. Birkegården ejes nu af Tårnby Kommune.

Glemmer Du nr. 6, 2013

Nr. 6, 2013
Hiphop, pigtråd og rock'n'roll, del 1

Tårnby og omegn som stedet for banebrydende musikpionerer er temaet for GLEMMER DU. Vi følger rockens indtog på musikscenen og de unge Amager-musikere, som satte skub i det hele. Ungdommens nye musik fra 1950erne og 1960erne og de vilde unge, som forældregenerationen ikke forstod, sætter gang i en hel ny tid og giver teenagerne en måde at udtrykker sig på. 

Pionererne fra Amager fortæller i tre numre af GLEMMER DU om den nye musik.

Rettelse side 22: Rockbandet Las Vegas var et lokalt Tårnby band i starten af 1960'erne. John Erik Madsen var ikke trommeslager, som der står på side 22, men han var guitarist. John Erik ses yderst til venstre i billedet B5375.