Besættelsen

Frihedskæmpere fra Amagerland og befrielsens skæbnesvangre aften den 4. maj 1945. Læs om frihedskæmpernes heltedådige indsats.

Mindesten over frihedskampens faldne

Mindesten over frihedskampens faldne
I korsvejskrydset mellem Amager Landevej og Tårnbyvej er rejst en sten over de faldne i frihedskampen 1940-1945.

Frihedskæmperne fra Amagerland
Jan Weichel fra Kastrup var en af disse frihedskæmpere. Her fortæller han noget af sin historie fra besættelsen og befrielsen:

Sten rejst over frihedskæmper
"Min tilknytning til modstandsbevægelsen begyndte da jeg i begyndelsen af 1944 blev kontaktet af formanden for Amagerlands Skytteforening, forpagter Geert A. Dirchsen fra Maglegaard i Ullerup, som på det tidspunkt var kompagnichef for Skytteforeningsbataillonen. Han opfordrede mig til at gå med i bevægelsen og straks efter deltog jeg i forskellige kurser, hvor jeg lærte at skyde med Husqvarna pistol."

En af de mænd, Jan Weichel samarbejdede med, var nu afdøde handelsgartner Knud Ahrenkilde fra Maglebylille, som opbevarede et stort våbenlager.

"På sin torvevogn, gemt i grøntsagsemballage, hjembragte Knud Ahrenkilde store mængder våben, når han kørte fra torvet, men tyskerne nåede aldrig at finde ud af, at den skikkelige gartner havde de store mængder ammunition på bunden af sin torvevogn. I Ahrenkildes champignonkælder kom vi forskellige frihedskæmpere fra Amagerland om aftenen og øvede os i at skyde, trods det at tyskerne gik vagt lige uden for, på den anden side af hegnet. Mine møder med Ahrenkilde foregik altid i badmintonhallen på Gammel Kirkevej, hvor vi begge spillede, og hvor vi kunne tale sammen nogenlunde uforstyrret.

Men tiden gik, og vi nåede da til befrielsesaftenen den 4. maj, hvor vi samledes hos Ahrenkilde i løbet af aftenen. Her kom bl.a. gårdejer Anders Jacobsen fra Skovgaard på Store Magleby Fælled. Man skulle transportere det meste af styrken ind til København på sin torvevogn og vognbunden blev læsset med kasser med tyske håndgranater. Tidligt om morgenen kl. 3.00 kørte vi fra Maglebylille. Anders Jacobsen kørte vognen og ved siden af ham sad Knud Ahrenkilde. På vognen sad de øvrige modstandsfolk bl.a. handelsgartner Albert Lindgreen fra Rønnegaard og handelsgartner Einar Hansen, som sad lige opad gasgeneratoren.

Jeg havde kommandoen og beordrede folkene til at fremtage håndgranater fra kasserne, men helst ikke bruge dem, uden at det var højst nødvendigt. Anders Jacobsen havde ordre til at køre deruda´, lige meget hvad der skete. Da vi skulle passere Privatbanken på Amagerbrogade ved Amager Boulevard blev vi beskudt af nogle mennesker, antagelig Hipomænd, og et af skuddene ramte Einar Hansen. Det var kun mig, der havde pistol, og jeg besvarede ilden med min maskinpistol og havde ikke tid til at se, hvad der skete, men ambulancefolk som jeg talte med senere kunne fortælle, at de havde hentet nogle mennesker det pågældende sted.

Vi kørte som nævnt så stærkt, som vi kunne videre over Christmas Møllers Plads. Vi fulgte sporvognsskinnerne og snart efter var vi nået til Dronningensgade, hvor vi var ventet. En port gik op og blev lukket efter os, da vi var kommet ind i gården, og først da måtte vi konstatere det sørgelige, at Einar Hansen, en af vore udmærkede modstandsfolk, var død. Vi fik da fat på en ambulance, som kørte ham på hospitalet.

Vi skulle gøre tjeneste ved Slotholms-detachementet og næste formiddag kørte vi mod Christiansborg, hvor vi samme med andre modstandsfolk skulle holde vagt. Der var nemlig sket det, at der var sat nogle rygter i gang om, at de danske kommunister havde planer om at besætte Folketinget og slottet, hvis ikke de fik opfyldt de betingelser de ville kræve, når den nye regering skulle udnævnes. Der skete heldigvis ikke noget, men vi gik da vagt på Slotsholmen lige til sidst i maj måned".

Mindesten over Danmarks befrielse

Mindesten over Danmarks befrielse
I Maglebylille er Storkestenen rejst som mindesmærker over besættelsen. Storkestenen lå tidligere ved gadekæret i Maglebylille. En gammel overtro siger, at unge piger, der trådte på stenen, fik besøg af storken inden årets udgang.

Efter besættelsen blev stenen rejst til minde om befrielsen i plantehaven. Da Maglebylille blev eksproprieret, blev stenen flyttet til et fint areal mellem Tømmerup Stationsvej og Naviair Allé.
Stenen står omtrent dér, hvor ved den gamle Tømmerup Station lå. Der er stort set intet tilbage af landsbyen Maglebylille, da lufthavnen endnu en gang blev udvidet.