Nazi-inspireret Forbund

Læs en artikel om hvordan nogle danselærere og deres forening blev påvirket af nazismen. Artikel er skrevet af én der ikke følte sin mening hørt at det nye danseforbund, hvor regler om at være dommer ved en dansekonkurrence blev meget skrappere.

Som det vil være enhver, der blot har haft den mindste Føling med moderne Dans, bekendt, har der i mange Aar hersket Splid og Strid i Danseverdenen, men værre end nogensinde før blev det under Besættelsen, da man - inspireret af Nazisterne - efter tysk Mønster dannede et "Dansk Danseforbund", svarende til det tyske "Fida". Dette forbund har siden da - efter de allerbedste nazistiske Mønstre - søgt ganske diktatorisk at bestemme over alt, hvad der har med moderne Danse at gøre herhjemme.

Det er muligt, det den Gang, Tyskerne var her i Landet, var nødvendigt at danne dette Forbund, fordi de ønskede det og nu engang var Herrer i Landet, men efter vor Opfattelse kunde meget tyde paa, at navnlig Danselærer Jensen, der i Forvejen havde et endog godt Samarbejde med "Fida", har været lidt for villig til at gaa Tyskernes Ærinde i denne Sag, og man kan i hvert Tilfælde ikke helt frigøre sig for den Tanke, at det passede særdeles vel ind i hans Kram.

Vi maa altsaa slaa fast, at efter vor Overbevisning kan der ikke herske Tvivl om, at "Dansk Danseforbund", som rettelig burde hedde "Tysk Danseforbund", er stiftet paa Opfordring af eller i Samarbejde med Tyskerne. At Hensigten var at gavne Samarbejdet mellem danske og tyske Danselærere. At man under Besættelsen har udvidet dette Samarbejde. At det er en udsøgt Haan at kalde Formandsposten i denne Forening for en "Ærespost."

I sig selv anser vi alt dette for en Uanstændighed og en unational Handling, men vi vil være tolerante og ikke bebrejde nogen noget af det, der skete under Besættelsen, selv om vi altsaa saa absolut synes at Danselærerne har været lidt for villige til at danse efter Tyskernes Pibe, men ingen kan jo i Dag ransage Hjerter og Nyrer og sige, hvor meget man har gjort med eller mod sin Vilje.

Men dobbelt uanstændigt og en komplet Skandale forekommer det os at være, naar man ikke umiddelbert efter Befrielsen ophæver denne tyskinspirerede Forening, men tværtimod ikke alene fortsætter Foreningen, men ogsaa Metoderne, hvad man vitterligt gør.

Vi kan blot nævne et enkelt Eksempel, som vi har Førstehaands Kendskab til: Efter at "Dansk Danseforbund" var blevet dannet under Besættelsen, saa indførtes den Regel, at intet Medlem havde sin egen frie Vilje til at bestemme, hvor han f. Eks. vilde optræde som Dommer, og hvem han vilde være Dommer sammen med. Det vil f. Eks. sige, at naar "Amagerbladet" arrangerer en Danseturnering, saa forlanger "Dansk Danseforbund" ikke alene, at Medlemmet skal havde Tilladelse til at paatage sig Dommerhvervet, men de vil endog bestemme, om denne Dommer maa dømme sammen med én, der ikke er Medlem af Forbundet, eller ej. Ikke sandt, man kender Metoderne alt for godt fra de sidste Aar. Men dette Forbund mod at være Dommer sammen med en Mand, der ikke er Medlem af Forbundet, det haandhæves stadig nu et helt Aar efter Befrielsen.

Nævnes bør ogsaa en anden lille Ting til Belysning af Forbundets Mentalitet: Da Forbundet blev stiftet, var der en desværre alt for lille Kreds af Danselærere, som havde moralsk Mod nok til at sige Nej, og de dannede deres egen Forening, "Danske Danselærerforening", som siden da er blevet generet efter alle Kunstens Regler, kan man vist godt sige, af det store Forbund. Ja, efter Befrielsen har det naziinspirerede Forbund, da man følte, hvorfra Vinden blæste og derfor formentlig gerne vilde forplumre Vandene, ikke undset sig for i Forbundets Medlemsblad at beskylde "Dansk Danselærerforening", som jo dog ikke er blevet til efter Forhandlinger i det tyske Gesandtskab, for unational Holdning!!!

Som et lille Kuriosum kan vi i øvrigt til yderligere Belysning af Mentaliteten i "Dansk Danseforbund" og Dansk Danselærerforening tilføje, at vi erindrer flere Medlemmer af Forbundet som ivrige Annoncører i "Fædrelandet", mens vi aldrig har set én eneste Annonce i nævnte Blad fra Medlemmer af Dansk Danselærerforening. Men hertil kan yderligere føjes, at "Dansk Danseforbund" ikke har følt sig foranlediget til saa meget som at give disse Danselærere saa meget som en Misbilligelse for dette Forhold.

Den 20. April 1943 skrev jeg i Bladet "Moderne Dans", som jeg den Gang havde den Ære at redigere, om denne Sag saa godt, som man nu kunde tillade sig det den Gang uden ligefrem at begaa Selvmord, at "Nu skal vi ikke holde Storvask, saa længe der er Gæster i Huset, men her bliver et artigt Regnskab at gøre op, naar vi atter er alene hjemme". Tiden er nu inde til at gøre dette Regnskab op, men hvad Fortiden angaar, da kan man vist roligt overlagde Opgøret med den Bestyrelse, som har først Danselærerne ind i dette, til Danselærerne selv.