Maglebylilles idyl i 1944

Læs om Amager-idyllen i Maglebylille skrevet i 1944 - om landsbyens huse og haver - hegn og marker - indtil lufthavnen slugte det meste.

Amager-Idyl, der forsvinder

En af Amagers mindst kendte Idyller, den lille Landsby Maglebylille, beliggende Syd for Kastrup, mellem denne store Kommune og Dragør, bliver inden længe, omend ikke ligefrem raderet ud af Generalstabskortet, saa dog væsentlig reduceret paa Grund af et nyt projekteret Vejanlæg. Der er allerede eksproprieret Jord i ret stor Udstrækning, og flere af de gamle Huse og Gaarde er dømt til Nedrivning. Den del af den lille By, der skaanes, vil dog for Tid og Evighed have "mistet Ansigtet", som man siger. En Idyl er nu engang komplet umulig ud til en moderne Bilvej. De fleste Københavnere kender iøvrigt kun Maglebylille som et Navn paa et Kort over den gode Ø, Amager. Mange har vel faaet et lille Glimt af den gamle Amagerby fra Vinduerne i en af Amagerbanens Kupeer - "Sydekspressen" skærer nemlig Maglebylilles vestlige Udkant paa Vej mod Tømmerup Station. Men de Københavnere, der har gaaet eller cyklet igennem den lille Landsby kan sikkert tælles. Vejene er faa, krogede og daarlige.

Luftfoto fra 1920 af den planlagte lufthavn
Luftfoto fra 1920 af Maglebylille, der hvor lufthavnen kom til at ligge.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
 

Maglebylille Mølle forlængst borte

Maglebylille er ikke en Landsby af nyere Dato. Den nævnes allerede i en Beretning fra 1370 som "Maghleby litlæ", og omring Aar 1700 var Byen den næststørste By paa Amager - kun Store Magleby ved Amager Landsvej var større. I Arealerne til de gamle Gaarde i Maglebylille blev der omkring 1920 ekspropieret 550 Tdr. Land til Statens Lufthavn, men det var hovedsagelig Arealer ned til Stranden, selve Byen blev ikke i højere Grad berørt af Forandringerne. Indtil 1915 laa Maglebylille Mølle direkte ud til Amager Landevej, men den brændte en Oktoberdag og er aldrig siden blev genopført. Den anden af Amagers to kendte Møller, Kastrup Mølle, er i vore Dage degraderet til en Slags Vartegn for en Trælastforretning, bemalet med stærke Farver og pietetsløst ødelagt som et naturligt Led i det flade amagerske Landskab.

Maglebylille i Dag gør et noget forsømt og tilfældigt Indtryk: Gaarde og Huse, der ligger saa underligt "blandet" mellem hverandre, nogle paa tværs og andre paa langs, og de synes alle saa mærkeligt i Forfald. Men selve den lille By har dog endnu i store Træk bevaret noget af den gamle, uforfalskede Amager-Idyl.

Fra Amager Landevej fører en forholdsvis god Vej østover ind til Landsbyen, hvis duknakkede Straatage hæver sig en Bagatel over det flade Land med de foraarssorte Marker. Saa staar vi da midt i Maglebylille i flimrende Martssol. Den lille By har de sædvanlige to Købmænd og en Smed, hvis Værksted ligger ud til Hovedgaden, og den ligger ligesom skarpt afgrænset paa alle Sider. Mod Vest har vi de store Industriforetagender i Tømmerup, lange Fabriksbygninger og rygende Skorstene. Mod Nord ses den lange, ujævne Stribe af Huse i Kastrup By, mod Øst lyser Sundet foraarsblaat, og mod Syd leger Vinden uhindret over aabne Marker ned ad Dragør til.

De gul- og hvidkalkede Gaarde i Maglebylille er gamle hver og en. De flestes Alder kan skrives med et trecifret Tal. De er holdt i Amagergaardenes sædvanlige Stil. Længerne ud mod Vejen og Stuehuset inde i Gaarden med de toppede Brosten, de kaglende Høns og den fraspændte Amagervogn. Men der ser noget rodet ud om de fleste af Gaardene. Ud mod Vejen flyder de store Møddinger og galende Haner øverst paa Toppen, Stakitter og Gærder er frønnede og faldefærdige, Stierne op til Gaardene er opkørte, og der lugter mærkeligt fra de mange Kuler med Kaal og Kartofler.

En Torneroseby, der lader staa til

Her er ikke ligefrem Trængsel - man ser næsten ikke Mennesker. Der hviler en underlig død Stilhed over det hele, kun afbrudt nu og da af en dunkende Bilmotor eller et Par glammende Hunde et eller andet Sted bag et af Husene... en mærkelig Torneroseby, der ligesom har opgivet Ævret og bare lader staa til. Midt i byen ved en lille interimistisk Rundkørsel og i Nærheden af et gammelt, uanseligt Sprøjtehus render jeg paa en af Maglebyliles ældste Indbyggere, en Mand paa lidt over de 80 - typisk Amager med Kasket og mørkeblaa Sweater samt graa Skægstubbe. Meget meddelsom er han langt fra. Taler kun i afbrudte Stød. "Boet her i mere end 60 Aar", siger han og spytter en Skraa ind over en strittende Hæk. "Kender dem allesammen heroppe - ja. Den gamle Gaard der? Har ligget og set akkurat saadan ud lige siden jeg kom hertil, og det bliver den ved med, til den skal rives ned". "Næ, jeg har sgu ikke Tid, lille De. Skal til Købmanden. Adjø". Og saa humper den Gamle videre. Forbistret saa Journalister er paatrængende og nysgerrige!

I de smaa Haver ud til Vejene staar Buske og Træer i Knop, men intet Menneske sysler med Haveredskaberne. Solen skinner paa de sorte Marker med den vissengule Græsbelægning langs de smalle Grøfter - et underligt Billede af en lille By, der har opgivet det hele. Men Tidens Tempo og Krav har ikke Respekt for Traditioner - og kan vel næppe heller ha´ det!

Læs mere om landsbyen, der næsten forsvandt i bogen Maglebylille - den levende landsby.

Materialer