Saltholm - tidslinje

Læs om forskellige historiske begivenheder på Saltholm.

Historien på Saltholm

Her kan du læse om forskellige historiske begivenheder på Saltholm.

Saltholm

 

Saltholm kan tolkes til at betyde "den salte holm", dvs. den ferskvandsfattige holm i følge stednavneforskere. Derimod er der ingen skriftlige beretninger om en naturlig eller kunstig saltindvinding på Saltholm - som der er foregået på andre danske øer f.eks. Læsø.

1230  Stednavnet Saltholm optræder første gang i kong Valdemars jordebog, hvor kongen Valdemar Sejer - skænkede øen Saltholm til Roskilde-bispen Niels.

1280  Københavns borgere fik ret til at bryde kalksten på Saltholm.

1518  Kronens indtægter fra Amager viste, at der blev betalt 5½ mark og 2 skilling af Saltholm: ”Som pleiger at were regnet til Amage”.

1521  Hollændernes privilegium på Amager giver også “frihed til at bruge, bebygge og beholde øen Saltholm, med al dens frihed, også kalkstensbrud.

1541  De danske Amagere protesterer, med støtte af rigsrådet, mod Hollændernes uindskrænkede ret til Saltholm, hvilket afstedkommer kongeligt brev, der giver samme rettigheder til de danske Amagere som til Hollænderne.

1547  Fastboende Hollændere flyttede bort fra Saltholm. For græsning på Saltholm ydedes nu til Kongen “40 Jochimsdaler og 200 læs kalksten, samt græsning af kronens øxne og heste”.

1554-1580  Der leveredes kalksten til kongelige og adelige bygninger.

1658  Svenskerne krævede - forgæves - at få Saltholm ved Roskilde-freden.

1670  Christian V konfirmerede Hollændernes rettigheder, men tog forbehold med hensyn til ejendomsretten. Afgiften, der var ydet gennem 150 år - 200 læs kalksten årlig - blev nu afløst af landgilde betalt i rede penge.

1696  Gentagne store oversvømmelser tvinger kronen til at foretage et omfattende dæmningsarbejde, der blev ledet af overkonduktør Hoffmann. Det kostede 300 rdlr. Daglønnen til en arbejder var 6 skilling.

1709  Pesten brød ud i Preussen og Sverige. Karantænestationen oprettedes på Saltholm. Skibe skulle lægge bi og ladninger, mandskab og passagerer landsættes med 40 dages karantæne. Tre pakhuse og et våningshus blev opført. En præst blev antaget til at berede de syge. Under pesten i 1711 døde mange, nogle blev begravet på Saltholm.

1715  Karantænestationen på Saltholm blev nedlagt.

1715  Eibert Corneliussen blev myrdet på Saltholm.

1717  Styrelsesformen af Saltholm blev underlagt Schouten i St. Magleby.

1728  Saltholmskalken fik stor betydning efter den store brand i København.

1729  Felix du Sart og Antonie Bonfils fik privilegium til kalkbrydning på Saltholm. Det blev senere kaldet Gammelværk.

1747  Jacob Fortling fik privilegium på at bryde alle slags sten på Saltholm. Endvidere fik han tilladelse til kalkbrænderi på “Kastrup Knæ” - det senere Kastrup Havn.

1765  Der blev oprettet en vedtægt mellem Hollænderbyen og “de danske byer”.
 Hvert sogn måtte græsse 400 høveder på Saltholm. Hvad man derudover græssede, skulle betales med 4 rdlr. pr. stk.

1777  Efter Stentzler overtog direktøren ved Universitets bogtrykkeri, Nicolai Chr. Høpfner, og amtsfuldmægtig Chr. Ditlev Westerholt værkerne. Regimentskvartermester Oberkampf fik privilegium mod: “aarlig ducørs erlæggelse”. Hvilket betyder at Ny Østre Kalkværk for ret til at bryde kalk.

1778  Tre forskellige værker gravede nu kalk på Saltholm.

1813 “Formandskabet for Amagerland” styrede nu Saltholm. Det bestod af de to største lodsejere samt Schouten i St. Magleby og sognefogeden i “det danske sogn”.

1827  Der blev anlagt nogle ”harehøje”, hvor harer og andre dyr kunne søge op i tilfælde af oversvømmelse af Saltholm.

1841 Nyt formandskab efter kgl. anordning: Et sogneforstanderskab for hvert sogn, og en snæver komite bestående af: 3 fra Tårnby og 2 fra St. Magleby.

1846  Ny græsningsordning: 12 græsninger pr. tønde hartkorn, eller 1 høved pr. 3/4 skæppe.

1856  Den 23. juli brændte den gamle Holmegård totalt ned til grunden. Men allerede et par måneder efter var en ny gård genopført, men denne gang på den vestre side af øen.

1861  Proces mellem Tårnby og St. Magleby om øens kommunalretslige stilling. St. Magleby skulle stadig fritages for fattigbidrag og dertil hørende forpligtigelser.

1862  Højesteret fastslog – ud fra Christian V’s reservation af 1670 – at Staten havde ejendomsretten til Saltholm, mens Amagerne kun fik ret til græsningen.

1873  Staten overdrog endeligt ejendomsretten til Amagerne. De fik skøde til Saltholm mod at betale 31.000 rdlr. fordelt over 30 år.

1874  Den 29. december blev der oprettet et ejerlav. Bestyrelsen bestod af et repræsentantskab: 4 mand fra Tårnby sogn, 2 fra St. Magleby sogn samt en bestyrelse på 11 mand.

1890  Kalkværket ophørte med at bryde kalksten på Saltholm.

1904  I februar brød den rusisk-japanske krig ud. Regeringen satte lettere sikkerhedsforanstaltninger i værk. Der blev bl.a. bygget skanser på Saltholm.

1910-1912  Saltholmsbatteriet blev bygget.

1907  ”Hillerupskoven” blev plantet på Saltholm.

1912  Kalkbrænderi (Ny Værk), som tidligere havde købt Kastrup Værk, tilkendtes vedvarende brydning på Saltholm. I kontrakten fra 1833 havde Amagerne ikke betinget sig nogen opsigelsesret.

1915  Den 18. juni blev Saltholms første jernbane højtideligt indviet af selveste forsvarsministeren P. Munch.

1915  Den 19. august gik den engelske ubåd U.E. 13 på grund ved Svaneklapperne. To tyske torpedobåde angreb ubåden. Ubådsbesætningen sprang over bord. 15 mand blev reddet af tre danske torpedobåde, der var kommet til undsætning. Hvorimod 14 mand fra ubåden druknede. Det var under Første Verdenskrig.

1918  Man genoptog brydning af kalksten. Bolværket ved Barakkebroen blev forbedret og sejlrenden blev uddybet til 2,50 meter.

1919  Saltholm fik sin egen og første skole.

1920  Man stoppede med at bryde kalksten på Saltholm.

1922  Ifølge en lov om søforsvaret, blev batteriet på Saltholm bibeholdt. Men den militæriske bemanding på øen var herefter kun på én mand - en underofficer - sergent Wittrup. Efter 10 år vedtog man at nedlægge Saltholmsbatteriet.

1934  Endnu engang forsøgte kalkværkes at bryde kalksten på øen. Men det viste sig, at størstedelen af kalkstenene var for bløde til at kunne brændes i værkets ringovne. Herefter blev brydning af kalksten på Saltholm definitivt bragt til ende.

1936  Der var kun to elever tilbage i skolen på Saltholm.   
 
1940  Under Anden Verdenskrig var der tyske soldater på Saltholm.

1952  For at blive medejer af Saltholm krævedes - ifølge nye vedtægter - at man havde dansk indfødsret og havde ejendom på Amager.

1973  Der blev vedtaget en lov om anlæggelse af en storlufthavn på Saltholm.

1980  Loven om anlæggelse af en storlufthavn på Saltholm blev ophævet.

1983  Syd for Saltholm blev det sydøstlige farvand udlagt til reservat for sæler. Samme år blev hele øen fredet.

2014  Miljøministeriet indfører jagtforbud på den sydligste del af Saltholm, på Svaneklapperne syd for og på farvandet mellem Saltholm og Peberholm. I dette farvand bliver der også indført sejladsforbud hele året.

Turen går til Saltholm

Hvis du vil en tur på Saltholm, kan du hente arkivets Guide til Saltholm