Kastrup Lufthavn 1920

Lufthavnens barndom på Amager.

Stats-Lufthavn og Flyveplads paa Amager nu en Kendsgerning

I Fredags foretog den nedsatte Besigtigelseskommision, der formentlig senere fremtræder som Ekspropriationskommision, et Skøn over det valgte Areal, som omfatter ca. 530 Tdr. Land, eller over Halvdelen af hele Maglebylilles Jordtilligende. Det strækker sig langs Sundet, lige fra Kastrupskællet til Ryvej, som danner Skællet til Store Magleby Grund. En stor Del af Gaardene i Maglebylille gaar enten fuldstændig ind under Arealet eller mister næsten al deres Jord, hvorved de bliver ude af Stand til at opretholde deres Bedrift. De kan næppe faa Jord at købe andet Sted paa Amager, i al Fald ikke til den Pris, der er Tale om at yde som Erstatning, ca. 33 Øre pr. Kvadratalen..

Luftfoto fra 1920 af den planlagte lufthavn
De Gaardbrug, der er Tale om at nedlægge straks, er Anders Poulsens, Niels Nielsen, Skyttehuset og Petersdal. Mange bliver reducerede til nogle faa Tdr. Land. Men da der næppe bliver Tale om at tage den sydlige Del af Lufthavnsarealet - det der ligger Syd for Maglebylilles Strandvej - i Brug foreløbig, er der Sandsynlighed for, at de nuværende Ejere deraf kan beholde deres Jord i Lejemaal en Tid - indtil Staten efterhaanden faar Brug for den. At bygge sin Drift og Fremtid derpaa, vil næppe være muligt.

Vi har iøvrigt modtaget følgende Indlæg fra en indenfor Producentkredse anset Mand:

Kommissionen, som har med Statslufthaven og Flyvepladsen paa Amager at gøre, har nu i store træk udstukket den nye Statsflyveplads, og den vil faa en Beliggenhed i Længden fra Maglebylille til Ryvej og i Dybden fra Stranden til Maglebylille By, et Areal paa ca. 300 Hektar Land.

Det er indlysende, at et saa stort Areals Udlægning til Flyveplads gør et stort Indgreb i Ejendomsretten og Næringen. Alene Tabet af Strandretten er for Maglebylille By meget føleligt. Man kan maaske ordne sig paa den Maade, at Kørsel er tilladt paa en nærmere bestemt Tid, men hvor længe varer en saadan Tilladelse? Begynder der først at komme Liv i Flyvningen, og det er vel derfor Flyvepladsen bliver lavet, saa vil uden Tvivl al Kørsel blive forbudt, og til den Tid er Maglebylille By afskaaret fra at faa Tang til Dækning af Grøntsager m.m.

Frivillig afstaar sikkert ingen sin Jord, naa han skønner, at der bliver Tale om Tab i Næringen, og det gør der i dette Tilfælde; og derfor er det nødvendigt at expropriere, thi Almenvellet kræver det. Almenvellet, er det Staten? Ja og Nej. Det er sværere at udtrykke ved Samfundets Vel, Samfundet kræver, der maa ligge en Flyvehavn og Flyveplads et Sted ved København, en Plads, som kræver ca. 600 Tdr. Land af Københavns Køkkenhave paa en Tid, hvor Flyvning nærmest maa henregnes til Sport og militære Øvelser. Har Samfundet Raad til en saadan Flothed, har den ogsaa Raad til i Erstatsningsspørgsmaalet at tage Hensyn til alle de personer, der er interesserede i det exproprierede, baade til Ejeren, Brugerne, Pant- og Servituthaverne osv., og det paa en saadan Maade, at Næringstab er absolut udelukket.

Det vil maaske vare flere Aar, før man faar Brug for hele Arealet, og maaske man aldrig faar Brug for det. I saadant et Tilfælde har Staten en meget stor Chance for at sælge med uhyre Gevinst, thi Jorden er til den Tid sikkert steget ganske betydeligt, det er derfor absolut en god Forretning for Staten at ekspropriere ca. 600 Tdr. Land, naar man saa betænker, at ved Siden af haves hele Christianshavns Fælled, ca. 100 Tdr. Land, til ca. 15-20 Kr. pr. Kvadratalen, saa bliver Forretningen endnu bedre.

Saa tales der om Servitut paa de omkring det eksproprierede liggende Arealer, det er altsaa en Værdiforringelse for Tid og Evighed af disse Arealer. Hvorledes erstattes dette?

Kun mindre Bygninger maa opføres, mindre Bygninger, det er det, man kalder for Villaer, men hvem har Lyst til at bo ved en Statsflyveplads, hvor der altid hersker en Larm af de kommende, gaaende eller prøvende Maskiner. Man maa derfor gaa ud fra, at saadan Jord er meget betydelig forringet i Værdi, da Fabriksbygninger vel ogsaa bliver forbudt, i hvert Tilfælde høje Skorstene.

Amager Strandvej langs Østsiden er og bliver ødelagt, alle de mange skønne Forhaabninger om en smuk Strandpromenade Øen rundt, maa stedes til Hvile den Dag, der tages fat paa at virkeliggøre Tanken om en Flyvehavn og Flyveplads paa Amagers Østside. Almenvellet kræver en Flyveplads, som sikkert mange hellere ønske lagt over paa Saltholmen.