Erindringscafé

Kom og deltag i de hyggelige erindringscafeer, som arkivet afholder. Her kan du fortælle og høre om den nære historie fra Tårnby og omegn.

Siden 2013 har Tårnby Stads- og Lokalarkiv afholdt erindringscafeer. Vi samles og taler om vores erindringer og oplevelser fra Tårnby. Det kan enten være ud fra et emne som skoleliv, fastelavn eller Kastrup Glasværk, eller det kan være mere løs snak om den nære historie.

Arkivet byder på en kop kaffe eller te med lidt sødt til, mens vi sammen taler om lokale minder. Du er velkommen til at fortælle din egen historie, men hvis du bare vil lytte til andres minder, kan du også bare gøre det. Vi finder fotografier frem fra arkivets samling, som kan hjælpe hukommelsen lidt på vej.

Erindringscafé - kom og vær med

Du kan se, hvornår den næste erindringscafé afholdes på Kultunaut og på Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside - Det sker på biblioteket.

Vi glæder os til at se dig!

Husk af hensyn til kaffebrygningen er det nødvendigt, at du bestiller en gratis billet.