Musik

Musiktilbuddet på Tårnby Biblioteker spiller på mange tangenter og har brugerens oplevelse af musik i centrum. Man kan låne cd’er, lp’er, noder og musikbøger i bibliotekets samling, der hver uge suppleres med nye indkøb. Man kan dyrke musikken i samvær med andre til foredrag, musikcaféer og koncerter. Man kan blive inspireret via opslag og artikler på hjemmesiden og facebooksiden Musik i Tårnby og se udstillinger om musik i biblioteksrummet. Man kan hjemmefra benytte digitale tjenester og se og høre både rockdokumentarer og klassiske koncerter. Man kan få hjælp til at finde en melodi eller få skaffet et stykke musik fra landets andre biblioteker.