Glemmer Du 2001

GLEMMER DU er Stads- og Lokalarkivets tidsskrift. På siden kan du se dem, der er udgivet i 2001.
I dette Glemmer Du indgår en beretning af Karl Pedersen, som først boede på Skole Allé 17, indtil familien flyttede til Saltværksvej. Han fortæller i detaljer om naboer, forretninger og om det små jobs børnene havde.
 
Den tidligste historie om sygekasserne gennemgås. Både på Kastrup Glasværk og på Kastrup Svovlsyre- og Gødningsfabrikker har der været virksomhedsstyrede sygekasser. Jan Clausen og hustrus Syge- og Begravelseskasse blev stiftet i 1912 kun for Maglebylilles beboere. I 1857 blev Kastrup Syge- og Ligkasse stiftet. I 1899 kunne beboere fra Tårnby landsby også optages. I 1931 var der 3.370 medlemmer i denne sygekasse og ændrer navn til Sygekasse for Taarnby Kommune. I 1934 blev bygningen på Amager Landevej 61 bygget, den blev bygget om i 1949 og 1955. I 1969 blev den nye sygekasse bygget også på Amager Landevej, men i nummer 89.
Kastrup Kvindelige Sygeplejeforening blev stiftet i 1886 for at yde hjælp til trængende og fattige. Foreningen blev opløst i 1961, da sygekassen havde overtaget arbejdet med blandt andet hjemmesygepleje.
 
Med religionsfriheden fra 1849 begyndte vækkelsesbevægelserne for alvor at skyde op. Det ser ud til at Sundbyøster og Sundbyvester som hurtigt fik bytræk og med stadigt voksende befolkningstæthed var et af arnestederne for mange retninger. I folketællinger for 1855 og 1860 var der 37 mormoner i Tårnby Sogn. Der var også fire baptister i 1855, men med søndagsskole i 1873 kom der flere. Da forsamlingshuset Salems-kapellet var færdigt i 1887 kom flere endnu. En gruppe mænd på Amager startede Venneflokken i 1863, som i 1869 blev en del af Luthersk Missionsforening
 
At slå sig sammen for at skabe bedre vilkår og økonomi for medlemmerne var en del foreningers formål. Det kunne være i et tærskeselskab, hvor man var fælles om at minimere udgifterne ved at tærske kornet. Eller Amagerlands Producentforening som søgte højere priser ved branding af Kongelundskartoflen, bedre vilkår på grønttorvet og forhandling i 1911 med Københavns Kommune om latrin som gødning til markerne. Kastrup Fiskeriforening fra 1874 hjalp til med fælles kørsel af fisk til Gammel Strand, men også andre funktioner både sociale og selskabelige. Fiskerne i Maglebylille og Kastrup dannede Bjergerlauget omkring 1889, de bjergede forliste skibe i det farlige og lavevandene farvand omkring Saltholm og østkysten af Amager.
 
Tårnby har, siden det blev påbudt i midten af 1700-tallet, haft brandberedskab. Mange gange har store brande udsat gårdene og husene i de tætbebyggede landsbyer for flammerne. I 1798, 1808 og 1858 var det Tårnby landsby, som blev udsat store brande. I 1834 gik det ud over Kastrup. Der har selvfølgelig foruden været mange enkeltbrande - blandt andet branden i 1912 af gården, der kaldtes Ladegården, og branden af Maglebylille Mølle i 1915. Indtil Tårnby kommunale brandvæsen blev oprettet i 1926, var det den enkelte landsby og gårde der skulle stå for slukningsudstyr.
 
De første spæde politiske foreninger berøres kort for Amagerland. Ved demokratiets egentlige indførelse med langt flere stemmeberettigede og valgbare ses efterhånden flere partier først til kommunalpolitikken i 1908, og flere endnu til landspolitikken i 1915. En beretning af sognerådsmedlem Oluf Kristensen fra Ny Kastrupgård og hans kommunalpolitiske karriere samt en beretning af den socialdemokratiske sognerådsformand N.P. Nielsen om hvordan de første partiforeninger blev startet.
 
Amagerlands Skytteforening fra 1868 var blandt de første sportslige foreninger på Amager, dog var den ligeså meget en national forening for Danmarks forsvar. En nyere klub er Tårnby Skytteforening fra 1975. Amager Cykelklub eksisterede allerede i 1892 og afholdt løb fra Sundby til Store Magleby. Senere blev Amager Cykle Ring stiftet i 1940 - klubben har haft mange triumfer gennem tiden. Der var en del foreninger med tilknytning til vandet, dels kajakklubber - Kastrup Kajak Klub fra 1922, Neptun fra 1927 og Røse Kajakklub fra 1929, dels sejl- og roklubber - Kastrup Sejlklub fra 1927 og Roklubben Øresund fra 1930.
 
Inden den nuværende Kastrup Boldklub blev stiftet i 1933, var der en række forgængere også med navnet Kastrup Boldklub - den første omkring 1913-1915, så kom en ny klub med navnet Boldklubben Søvang, den næste Kastrup Boldklub virkede fra 1925 til 1931. Den tredje gang var lykkens gang, selvom klubben først hed Funkis.
Tårnby Boldklub startede i 1935. Klubben havde nogle år med udfordrende baner og omklædningsfaciliteter indtil Tårnby Stadion kunne bruges efter Anden Verdenskrig.
På Vestamager startede Amager Boldklub af 1970 og fik baner ved Ugandavej.
 
Selve foreningen blev stiftet i 1901, men egentlig kom der først rigtigt gang i indsamling efter to brande, hvor en del ældre inventar gik tabt til flammerne. I 1915 blev der foretaget opkøb af en privat samling og i 1921 købte en gård på hovedgaden i Store Magleby. Ideen kom fra en helt anden kant, nemlig Cand.pharm. Rudolf Jørgensen fra Kastrup Glasværk. I den første bestyrelse sad repræsentanter fra hver landsby på Amager. I 1973 blev Amagermuseet udvidet med endnu en gård i Store Magleby, Nordgård. På museet udleves det tidligere liv på Amager ved hjælp af frivillige, som giver oplevelser til de besøgende.
 
Aksel Skriver fortæller om sin barndomsleg på Tårnby Fælled ved Nordre Strandvej - nuværende Finderupvej. Der var grøfter langs vejen for at afvande. Det var før inddæmning, så Koklapperne lå i vandet - og ikke som nu hvor de stikker op som små forhøjninger i terrænet. Det var en begivenhed, når køerne skulle slippes ud på græs om foråret og hentes ind igen om efteråret. Der gik også en snes malkekøer fra lokale gårde, som gik frem og tilbage fra overdrevet. For enden af Søndre Strandvej - nuværende Ryumgårdsvej - blev der hejst en kugle 15 meter op, det var varslet om skud fra det Faste Batteri ved Artillerivej. Der blev også skåret tørv og samlet tang til kulerne, der skulle opbevare kålen i sikkerhed for frosten.
 
En beretning om julen i Tårnby Præstegård i 1965, da pastor Johannes M. Nielsen fire år forinden var blevet præst i Tårnby.
Dertil fortæller Grete Cornelia Corneilussen, født 1930, om sin jul på Amager Landevej 127 med alt, hvad julen indbar af forberedelser: storvask, slagtning, bagning, indkøb og bad. Desuden historier om juletræ, knas, julekalender, gaver, gudstjeneste juleaften og selve julemiddagen.