Inger Lind - en kvinde i kommunal politik

Interview med fru Inger Lind som sad i Tårnby Kommunalbestyrelse. Hun var husmoder og boede på Kastrup Glasværk sammen med familien, fordi hendes mand var driftsbestyrer. Hun var i kommunalbestyrelsen fra 1954.

Husmoderpligter og politik

"Jo mere man har at bestille, des mere kan man overkomme", siger man - og det siger fru Inger Lind, som selv til fulde har bevist, at der faktisk er noget om den ting.
For fire-fem aar siden var fru Lind en husmoder, der passede sit hjem, sin mand, der er driftsbestyrer paa Kastrup Glasværk, og sine tre børn, som i dag er 12, 10 og 6 aar.

Fru
Fru Inger Lind
 

Flittig og dygtig, absolut! Men i dag - endnu mere flittig.

Ved siden af hjemmet og familien har Inger Lind sit politiske arbejde, hun er den 4. marts opstillet - for anden gang - som konservativ kandidat i Taarnby kommunalbestyrelse, hun er formand for den 4 aar gamle konservative kvindekreds i Taarnby, medlem af vælgerforeningsbestyrelsens arrangement-udvalg, er i Kvindelige Diskussionsklub (for at høre noget upolitisk ind imellem!) og gaar til klaverundervisning (det slapper man saa rart af ved).

Hun naar det hele - og naar det paa en eller anden maade sagtens. Gæstfrit byder hun indenfor i den hyggelige lejlighed paa Glasværket, slaar sig roligt ned i stuen - og lader sig ikke anfægte af, at en legekammerat til den yngste søn, Thomas, marcherer gennem stuen med en spegepølsemand i haanden, bortset fra en henkastet bemærkning til drengen om, at Thomas er derude.

Man maa ikke komme ind i et dødvande. Politik har interesseret mig fra jeg var ganske ung, begynder fru Lind, jeg kommer fra et konservativt hjem, og min far var arkitekt i hæren. Men naar man først bliver gift og faar børn, er der ikke tid til meget andet. I det mindste ikke saa længe børnene er smaa og kræver en hele dagen. Senere, naar de bliver lidt ældre slipper taget fra en, og selv begynder at faa interesser, er det, vi andre ogsaa maa til at finde nye interesser, ellers kommer man ind i et dødvande.

I 1954 fik jeg en opfordring til at lade mig opstille herude i kommunen, hvor vi har boet i 10 aar, og da der ogsaa blev starte en konservativ kvindekreds, blev jeg dens formand. Min mand har støttet mig, og jeg synes, det giver et vældigt tilskud til det daglige, og man har ligefrem pligt overfor sin mand til at interessere sig for noget andet, saa man ikke bliver kedelig. Saa maa man virkelig hellere lade være med at gøre det mere triste i husholdningen.

Som f.eks?

Ja, gaa der og støve af hver eneste dag - der er jo ingen andre end en selv, der ser, om det er gjort, og bare der er pænt og ordentligt.

Nu kræver imidlertid en saadan aktiv deltagelse i politik, at man har en forstaaende mand. Men herom siger fru Lind:

Min mand har støttet mig paa alle maader - og han lægger børn i seng og læser lektier med dem, hvis jeg skal ud til møde en aften. Jeg sørger nu altid for at være hjemme, naar børnene kommer fra skole. Og selv om man gaar ud nogle aftener om ugen, sætter børnene mere pris paa en, naar man endelig er hjemme. Børn bliver ogsaa mere selvstændige af undertiden at skulle klare sig selv, derfor tror jeg saamænd ikke, man behøver at føle sit ansvar for tungt i den retning.

For fire aar siden var Inger Lind opstillet langt nede paa den konservative liste, men i aar staar hun som nummer tre med en god chance for at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen, hvis det gaar som sidst, at fire Konservative vælges.

Jeg mener, at samarbejdet mellem mænd og kvinder i kommunerne er betydningsfuldt, siger Inger Lind. Kvinder har flair for, hvordan arbejdet kan lægges til rette, og hvordan pengene kan komme til at slaa til i kommunens husholdning - saadan som den ogsaa skal det i hjemmet. Men man skal selv have en sund økonomi i sin egen husholdning og ikke bruge mere end man tjener, hvis man ogsaa vil opnaa det samme i den kommune, man arbejder for.

Hvis De bliver valgt, faar De endnu mere travlt?

Jeg har overvejet det hele - og det er efter fælles overenskomst med min mand, jeg er gaaet ind paa at lade mig opstille. Jeg tror imidlertid nemt, det kan forenes med de husmoderlige pligter. Man kan jo indrettes sig derefter. Men nu er det jo, om man egner sig til arbejdet eller ikke. Det vil først vise sig, naar man er ude i det - og saa er det, om man erkender det selv og i tide trækker sig ud af det. Men derfor kan man jo være en lige saa god husmoder, naar man vender tilbage til hjemmet.

Med den energi og interesse for sagen, fru Inger Lind lægger for dagen, har vi en vis fornemmelse af, at hun baade vil klare og egne sig.