Jægermester Breit

Nekrolog over Jægermester F.J. Kjærulf Breit ejeren af Løjtegård indtil 1917. Han døde den 28. september 1931.

En nekrolog over Breit

Den tidligere mangeaarige Ejer af "Løjtegaard" paa Amager, Jægermester F.J. Kjærulf Breit, er i Mandags død i sin Villa "Strandhuset" i Dragør. Breit vilde paa Lørdag være fyldt 83 Aar.

Breit var kendt fra den Tid, da han ejede "Løjtegaard", en meget anselig Gaard paa 222 Tønder Land; i hvert Fald den største, der fandtes paa Amager. Ejendommens Historie skal iøvrigt gaa saa langt tilbage som til Absalons Dage. Breit, der var en Købmandssøn fra Vordingborg, købte Gaarden i 1874, og i de Aar, han residerede derude, betragtede man ham som en hel Herremand. Han var en flot Rytter og kørte i Landauer, en Fornemhed, som ingen ud over Øens Præster eller Øvrighedspersoner turde tillade sig. Man saa over hele Amager beundrende op til Jægermesteren paa Løjtegaard, bl.a. for det straalende Humør, han var i Besiddelse af.

Men hans Anseelse naaede i øvrigt et godt Stykke uden for Øen. Breit var en af vore mest ansete Hesteopdrættere. Han havde til Stadighed et meget betydeligt Antal Remonteheste opstaldet - og havde paa Gaarden ladet opføre et Ridehus, saaledes, at Dyrene kunde være i den rette Træning, naar Hæren fik Brug for dem. Den nye Rødstens-Hovedbygning, der nu ligger paa Løjtegaard ved Siden af det morsomme gamle Bindingsværk-Stuehus, lod Breit opføre i 80´erne. Han var to Gange gift - begge hans Hustruer er døde. I 1917 solgte han Løjtegaard til Sønnen af første Ægteskab, den nuværende Ejer af "Sonnerupgaard" ved Hvalsø, Proprietær N. Chr. Breit. Han udskilte i 1921 det betydelige Areal, hvorpaa Amager Travbane nu ligger. En Del af "Løjtegaard"s oprindelige Tilliggende er senere udstykket til Husmandsbrug eller Villabebyggelse. Resten, ca. 70 Tønder Land, solgtes i 1924 til Sognefoged, Proprietær Elgaard, der nu er Ejer af "Løjtegaaard".

Foruden Sønnen på "Sonnerupgaard" efterlader den gamle Jægermester sig to andre Sønner af sidste Ægteskab.

Den gamle Hædersmands Jordefærd finder Sted fra Taarnby Kirke - efter Afdødes Ønske i dybeste Stilhed.

Løjtegård
Løjtegård fotograferet i 1910 med folkeholdet, der arbejdede for Breit. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
 

I Dragør Posten

Paa "Dragør-Posten"s Opfordring har Lærer Lund, Dragør, ristet nedenstaaende smukke Minderuner over sin afdøde Ven:

For mange Aar siden laa der paa Amager, nær Taarnby, en gammel, forfalden Gaard med sure Jorder og faldefærdige Bygninger. Her drog en skønne Dag en ung, energisk Mand ind med sin livsglade, straalende Brud. Det unge Godsejerpar var snart kendt over det ganske Amager; alt, hvad de rørte ved, blomstrede og viste sig i fornyet Skikkelse.

De gamle Bygninger faldt og nye solide indtog deres Plads, de sure Marker med den karrige Afgrøde blev afvandede, mere moderne Driftsmaader og en omhyggelig Pasning fik Jorden til at bugne af gylden Høst. Og naar det unge Par fandt deres egent Omraade for trangt, og i susende Trav paa de lette Gangere for ud over det flade Amagerland, var det beundrende og glade Blikke, der fulgte dem.

Tiden gik, og Fr. Breit gled ind i Sogneraadet, var i mange Aar dettes Formand.** Dernæst var det Amtsraadet, som lagde Beslag paa hans Kræfter og heldige Haand, et Ridderkors smykkede hans Bryst, og Jægermester blev han ogsaa.

En Aladdins-Natur - et heldigt Menneske vil mange sige - Muligt - i hvert Tilfælde et lykkeligt Menneske.

Da han stod paa sin Manddomsalders sidste og højeste Trin, havde jeg den Lykke at gøre hans Bekendtskab og at indgaa i den Kreds af Mænd, som jeg ved, han kaldte Venner. Vi glemmer ham aldrig. Han var en Høvdingenatur, en ridderlig Kæmpe fra den gode, gamle Tid, en Mand, i hvem der ikke var Svig.

Her i Dragør, som han holdt saa meget af, og hvor han levede sine sidste Aar, vil hans kendte Skikkelse og gode Humør sent glemmes.

Ære være hans Minde
 

* En jægermester var oprindeligt en overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen. Jægermesterens opgave var at sikre, at der var vildt at jage for kongen. En af måderne var at sørge for kronens skove, hvor vildtet holdt til. 

** I følge liste over sognerådsformænd var han det kun fra 1883 til 1884, men han kan godt være medlem af sognerådet - uden at være formand.