Valg på Amager

Læs om kommunevalg omkring 1900 - det var langt fra demokratisk.

Sognerådsvalget 1902

Glasmager Kaj Olsen fortæller følgende om stemmeafgivelsen ved et sognerådsvalg i 1902. Den omtalte sognerådsformand, restauratør Johannes Larsen var medlem af sognerådet fra 1899-1905 og formand fra 1902-1905:

Min far fortalte mig, at da han i sin ungdom kom til Kastrup, havde de konservative og venstre flertal her i kommunen. Den daværende sognerådsformand var restauratøren fra Havnecafeen på Kastrup Havn, Johannes Larsen. Valget til sognerådet foregik som følger: Sognerådsformanden sad ved et bord i valglokalet med valglisten. Og efterhånden som vælgerne kom frem til bordet, spurgte formanden, hvem de ville stemme på, og så svarede man ved at sige navnet på kandidaten eller partiet, hvorefter formanden satte krydset.

Nu var forholdet det, at fiskerne tjente flest penge i sommerhalvåret, vinteren gav jo ikke så mange muligheder for dette erhverv. I den kolde tid fordrev fiskerne megen tid i “Tutten", som havnecafeen også kaldtes. Men det kostede penge, og her kneb det på denne årstid.

Når nu fiskerne, mødte op for at stemme, så kikkede sognerådsformanden, Johannes Larsen, på dem på en ganske særlig måde. Herefter blev de spurgt, hvor krydset skulle sættes, og svaret blev naturligvis: “ved dig!". Vælgeren fik et venligt nik, og den kedelige vinterperiode var reddet!

Kastrup Bryggeri
Kastrup Værk med Johannes Larsen foran. Fotograferet omkring 1900-1905. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1781
 

I 1904 fik socialdemokratiet for første gang sæde i sognerådet og erobrede 3 ud af de 7 pladser her. Forud var gået en intens valgkampagne ved hjælp af omdelte tryksager, møder og annoncer i aviserne. Socialdemokraterne ønskede bl.a. at forbedre vejene, skolerne, at oprette et gas- og vandværk og ændre ligningen af kommuneskatten. Disse programpunkter var - i følge Amager Avis - også De Moderates mål.

I den lokale presse blev valgkampen fulgt

Amager Avis skrev den 25. september 1904 blandt andet:

Valget skal denne Gang ske efter almindelig Valgret, hvilket er Tilfældet hvert 6'te Aar, medens det ellers er de højstbeskattede, der har Afgørelsen i deres Haand. De tre Medlemmer, der staar for Tur til at gaa af, er Gaardejer Peter Tønnesen, Skibstømrer Westh og Sogneraadets Formand Johannes Larsen.

Nu agter imidlertid Socialdemokratiet i Kastrup at gøre en Kraftanstrængelse for at besætte de tre ledigblevne Pladser, og den Del af det gamle Sogneraads Administration de vil søge at reformere er Skatteligningen. Det er jo ogsaa haardt nok, at store Hartkornsejere i Kredsen har faaet en Skattelettelse paa 100, 200, 1.000, ja en endog 4.446 Kroner, medens ubemidlede har faaet Paalæg paa omkring 400 Procent, og en gammel Mand, der nyder Alderdomsunderstøttelse er bleven sat 27 Kroner op.

Dette vilde jo i Virkeligheden være tilstrækkelig til at fælde Sogneraadet, hvis det var der fra Skatteansættelsen kom, men man må huske paa, at Hr. Hage [daværende finansminister, red.] nu een Gang har faaet sine Skattelove gennemført, og Sogneraadet har altsaa sine Regler at gaa frem efter.