For læsere af Wassmos Dina-bøger og Marianne Fredrikssons Huset ved kysten er her en dejlig roman. Den flirter ikke så meget med det overnaturlige som de ovennævnte, men har samme varme og liv på hver eneste side, også selv om det er tunge temaer, der er i brug. Død, svigt og fravær stilles overfor venskab, nærhed og kærlighed. Hovedperson er Maria, der sammen med sin bror Martin bruger en sommerferie til at lede efter sin engelske far, der forlod familien i Stockholm, da børnene var små. Turen til England bliver en ren dannelsesrejse for Maria, der også møder kærligheden. Parallelt med de to voksne børns søgen efter deres kunstner-far løber en fortælling om engelske Laura, der lever et liv i skyggen af sin kunstner-far, men frigør sig. Hun finder sig selv i et London-bohemeliv og får en søn, som hun opdrager alene. De to handlingsforløb snoes elegant sammen, og bogens store styrke er den helt glasklare forståelse for menneskers psyke og de bevægende og livsbekræftende mønstre, forfatteren væver ud af personernes livstråde