"Holter bygger svimlende verdener i lag på lag af symmetrisk skønhed, der synes at duve ind i rygmarven på lytteren, op i kraniet, ud i hver en æstetisk neuron i hjelmen ... Hun har pustet sin glasklare harmoniske og melodiske evner ud i både klassisk og jazzet artikulerede eventyrlandskaber af barokpop - akustisk, elektrisk, elektronisk realiseret. Om der så lige dropper en jazzsaxofonist forbi og går i soloduel med sig selv i hver sin kanal. Om et ekkoende evighedsklaver flirter med et tilrøget, synkoperet trommesæt. Eller ej. Og så står Holters aristokratiske vokal, både henført og deklamerende, midt i mixet, klart aftegnet som en figur uden biografisk tyngde, svævende dér vægtløs midt i det forunderlige. Med åben mulighed for fri fortolkning ... En diamant, som tillader selv det tykkeste gråvejr at stråle igennem dens mange facetter"