"Fra balkonen" er en meget personlig og modig film, hvilket både er filmens styrke og svaghed. Styrke fordi det fremstår ægte og intimt, svaghed fordi det i visse passager bliver for navlebeskuende og lidt kedeligt. Den essayistiske form er spændende og brugen af arkivbilleder er effektfuld. Specielt i en meget stærk sekvens, hvor to juleaftener, der holdes samme sted men med mange år imellem sig, klippes sammen til én sekvens. Det er stærkt. Filmen fortaber sig i visse passager i lommefilosofi, men i det store hele er den et fint statement om det moderne menneske på godt og ondt, og naturen inddrages på smukkeste vis