Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Gustav Gravhund ligger trygt hos hundemor og sine søskende, da en menneskefamilie kommer og tager ham med hjem. Billedbog, fra 4 år

Beskrivelse

Gustav Gravhund er en lille hundehvalp med 4 søskende. De leger, hygger sig og putter sig hos deres mor, hvor der lugter trygt og hjemligt. I huset bor der også en kat og et menneske. En dag kommer der tre fremmede mennesker på besøg. Gustav bliver puttet ned i en kasse og kommer ud at køre i bil. Han er meget bange. Han skal bo hos pigen Sarah på 7 år og hendes to fædre. Sarah er heldigvis en stille og rolig pige der tager sig godt af Gustav og forstår ham, så han føler sig tryg og kan falde i søvn i sin nye kurv på Sarahs værelse. Gennemillustreret i retroagtig stil. Illustratoren har også illustreret Supervenner - en fremmed fugl

Vurdering

Historien er sød og hyggelig og det er fint at det er set fra hundehvalpens synsvinkel. Den vil kunne inspirere til en snak med børn i børnehavealderen som skal have hund. Forsiden er god og illustrationerne er fine hele bogen igennem

Andre bøger om samme emne

 Din nye hundehvalp og Vores helt egen hund handler også om at få en hundehvalp og om hvordan man tager godt imod den. Begge bøger går mere i detaljer med gode råd