Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

"Ali ser ild" og "Ali i en ufo" er to bøger til den første læsetræning. I den ene bog hjælper Ali en gammel mand, da der går ild i hans hjem. I den anden bog er Ali ude og flyve med en ufo. For 6-7-årige

Beskrivelse

Bøgerne en del af serien "Lyn" og de er begge skrevet på det letteste niveau med max. 100 ord, hvoraf de fleste er lydrette og der er mange gentagelser. Bøgernes tekst og dialog er sat i korte brudte sætninger. I "Ali ser ild" opdager han, at der er ild i naboen Bos hus. De ringer efter hjælp, og Ali hjælper Bo ud af huset, som tak får Ali 200 kr. I "Ali i en ufo" ser han en ufo, og den flyver ned til ham. Ali går ind i ufoen sammen med en blå mand. De flyver en tur. Da Ali fortæller det til mor, siger hun det er en drøm. Der findes gratis elevopgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside. Bøgerne har lix 5

Vurdering

Det er to meget korte bøger til den første læsning, den ene fuld af fantasi, den anden om et mere alvorligt emne. Illustrationerne fylder meget og er farverige og udtryksfulde, hvilket understøtter og tilfører teksten en ekstra dimension

Andre bøger om samme emne

Der findes flere sjove bøger i denne serie og af samme forfatter fx Finn til frisør eller Kai ser en kat, splat!