Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Fåret Mini elsker julen. Men hvordan får man inviteret gæster til juleaften, når man er så genert, at man næsten ikke kan få spurgt? Billedbog om at overvinde generthed. Fra 4 år

Beskrivelse

Fåret Mimi ville ønske, at hun havde nogen at fejre julen med. Hun tør ikke invitere nogen. For hun er meget genert, og når hun skal tale med andre, bliver hun meget rød i hovedet, stammer og mumler. Men Mini tager sig sammen, og beslutter sig for at spørge dyrene i skoven. Det går ikke så godt, når hun skal spørge muldvarperne, egernene og musene. Til sidst er der kun ulven tilbage at spørge. Men så viser det sig, at Mini og ulven faktisk har noget til fælles. Forfatteren har skrevet flere billedbøger for børn, og illustrator er kendt fra et par andre billedbøger bl.a. også julehistorien Den lille nissepige og juletrylleriet

Vurdering

Dejlig positiv billedbog, der foregår i julen. Det er også en historie om, hvordan man kan overvinde social angst og generthed. Glade og positive tegninger, som fint understøtter bogens søde historie. Undervejs masser af deltaljer med rød julepynt og røde nissehuer, der bidrager til den rette julestemning

Andre bøger om samme emne

Der findes en del bøger om at overvinde generthed, fx Festen i serien "Troldeliv", der har samme søde tilgang. Der er masser af julefortællinger for børn, men ikke hvor emnet generthed og jul kædes sammen