Ingen er perfekt - foredrag om mobning og perfekthedskultur v. Simon Brøns

Foto: Simon Bauer
Hør om hvordan Simon gik fra at være mobbeofferet til at stå på egne ben og blive et forbillede for mange børn.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Rotunden
Med
  • Ildsjælene
  • Big Smiles
Adresse

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark

Måske kender du Simon Brøns som forperson for foreningen Ildsjælene, der med hjælp fra maskotten elefanten Fjolle skaber oplevelser for børn, der har det svært. 

Denne aften tager Simon Brøns dig med tilbage til sin barndom i Tårnby som mobbeoffer og fortæller om sin udvikling til at blive det menneske han er i dag. Det handler om mobning, om at lære at stå på egne ben og om at trodse den perfekthedskultur vi er en del af. FOR INGEN ER PERFEKT.   

Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Ildsjælene og Big Smiles. Big Smiles er en forening for unge i alderen 14-21 år, som har til formål at skabe og styrke relationer blandt unge med kronisk somatisk sygdom.

Ildsjælene er en lokal forening der støtter børn der har det svært. Det gør de blandt andet ved at arrangere aktiviteter for børn og deres familier. Du kan læse om Ildsjælenes arbejde her: https://www.ildsjaelene.dk/