Læseglæde i Tårnby: et år med en særlig indsats for læseglæde
I 2025 satte biblioteket læseglæde i centrum i et stort samarbejde med PLC på kommunens skoler. Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen har næsten 1.000 elever været med til at vælge, læse og formidle nye bøger til hinanden – fra bogfester på den røde løber til kreative BookToks. Projektet viser, hvordan børneinddragelse og elev-til-elev-formidling kan være med til at styrke lysten til at læse og give bøgerne et langt liv i hverdagen.