Livestream: International Forfatterscene med Siri Hustvedt

Billet: Gratis
Oplev den prisbelønnede amerikanske forfatter Siri Hustvedt i samtale om erindring og kærlighed i anledning af hendes nye bog Genfærd. Live fra Den Sorte Diamant.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Sted
Rotunden
Adresse
Kamillevej 10
2770 Kastrup
Billet: Gratis

I 2024 døde Siri Hustvedts mand og forfatterkollega gennem mere end 40 år, Paul Auster. Nu er hun aktuel med sit mest personlige værk til dato, erindringsværket Genfærd. En kærlighedshistorie om forholdet til Auster – en rørende og intim meditation over sorg, erindring og vedvarende kærlighed. 

Bogen er et kludetæppe af minder fra parrets liv sammen: dagbogsoptegnelser, noter, e-mail-korrespondancer og kærlighedsbreve, der fletter sig sammen til en øm og kraftfuld fortælling om et mangeårigt samliv. 

Siri Hustvedt har norske rødder og har et meget stort publikum i Danmark. Hendes romaner som Flammende verden, Det jeg elskede og Sommeren uden mænd – samt hendes essays Mødre, Fædre og Andre, En bøn for Eros og At leve, at tænke, at se – har gjort hende til en af de mest betydelige amerikanske forfattere, som også har inspireret danske forfattere.  

Samtalen livestreames fra International Forfatterscene på Den Sorte Diamant. 

Bemærk at samtalen foregår på engelsk.