TårnbyDox: En forsinket begravelse

Hvordan deler man sorg, når minderne om den man har mistet, er vidt forskellige?
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Møderum 3
Adresse

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark

Dokumentarfilm fra 2024. Varighed: 75 min. Instruktør: Julie Bezerra Madsen, Danmark 

Da Julies mor for seks år siden døde på en ferie i Brasilien, nåede hun ikke med til begravelsen. Det har lige siden været et åbent sår i mindet om moderen, som hun nu vil have lukket. Derfor inviterer Julie sin far med til Brasilien, hvor hendes storesøster bor. Måske kan en fælles afsked hjælpe på det enorme savn, som Julie føler sig fanget i? Da familien mødes i Rio, går det dog op for Julie, at de andre måske ikke er lige så tændte på idéen om en afskedsceremoni til ære for moderen. De vil hellere ud at bowle og synge karaoke, og Julie står alene tilbage med sin plan om en forsinket begravelse. Men hun insisterer på at samle familien for at rydde op i det, der alt for længe har skabt afstand imellem dem.

Om dokumentarfilmklubben TårnbyDox

Kom og se en række tankevækkende dokumentarfilm og del oplevelsen med andre. 
Vi mødes den sidste tirsdag i hver måned, hvor vi ser filmen sammen og diskuterer den bagefter. 
Bliv medlem af TårnbyDox og vær med til at vælge film til den kommende sæson. 
Send en mail til Thilde Vegenfeldt: msv.hb.bk@taarnby.dk, hvis du vil være med.