Ny studerende? Læs med her!

09.08.22
Tillykke med dit nye studie! Måske er du startet på gymnasiet, måske på en videregående uddannelse. Uanset hvad, så går du nu en spændende tid i møde, hvor det vil vælte ned med nye informationer over dig, og det kan virke overvældende.

Heldigvis er vi her på biblioteket til at hjælpe dig – med alt fra litteratursøgning til lidt underholdning i fritiden, når du skal holde en pause fra studierne.

Dette kan vi hjælpe med:

  • Vi har lavet en hel side til studerende, hvor du kan finde hjælp til opgaveskrivning og litteratursøgning.
  • Du kan booke en bibliotekar, når du får brug for hjælp til at søge informationer til projekter og opgaver eller digitale bibliotekstjenester.
  • Vi har en masse bøger om opgaveskrivning og gode studieteknikker – se nogle eksempler nederst på siden.
  • Når du skal holde pause, kan du bruge Filmstriben til at se film, eReolen til at høre en lydbog eller komme ned og lån en bog hos os!

Vi står altid klar til at hjælpe dig på biblioteket, og du er altid velkommen til at spørge!

Tags
Materials