Drabsefterforsker ved Københavns Politi Martin Wittrup Enggaard debuterede i 2024 med digtsamlingen "Enhver kontakt efterlader spor". I sine politidigte fortæller manden bag uniformen om arbejdsdage præget af tragedier og hårde skæbner, og hvor kynismen trænger sig på.
- Tid
- 19:30 - 21:00
- Pris
- Billet: 35 DKK
- Sted
- Rotunden
- Bibliotek
- Tårnby Hovedbibliotek
- Adresse
-
Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark
Hvordan holder man sammen på sig selv og fast i troen på at kunne gøre en forskel i mødet med misbrug, vold og drab? Hvordan fortæller man en kvinde, at hendes mand er blevet dræbt, eller en mand at hans søn har slået en ihjel? Og hvad kan poesien midt i tragedien? Det undersøger vi i anledning af Poesiens Dag.
I aftenens samtale deler Martin Wittrup Enggaard ud af sine personlige erfaringer og læser op fra sin digtsamling undervejs.
Martin Wittrup Enggaard interviewes af bibliotekar Laura Michelsen