Pusle Helmuth: Fra barnestjerne til Vild med dans

Kom til et nærværende og ærligt foredrag med Pusle Helmuth, der som blot 3-årig blev landskendt og charmerede biografgængerne med sit kække smil og sine godnatbajere i de første "Min søsters børn"-film.
Date
Tid
15:00 - 16:30
Sted
Møderum 2-3
Adresse

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark

Efter "Min søsters børn"-filmene fulgte en barndom som Danmarks måske største barnestjerne gennem tiden frem til hun blev 10 år, hvor skuespilbranchen ikke længere havde brug for hende. 

Hvad der skete herefter, beretter Pusle både alvorligt og humoristisk om. Hverken barndom, ungdom eller voksenliv har været uproblematisk, og først sent i livet har hun fundet sin hylde. Hør om hvad det har betydet for hende at blive gjort til stjerne i så tidlig en alder, og hvordan tingene begyndte at falde på plads, da hun fik bearbejdet sin fortid. 

Senest har Pusle medvirket i Vild med dans, hvor hun dansede sig til og med program fire, hvor hun og dansepartneren Damian Czarnecki desværre måtte forlade dansegulvet. 

Pusles fortælleglæde, sjove og humørfyldte beretninger vil garanteret efterlade dig godt underholdt, men også med noget at reflektere over.