Litteratur

Læseklub: Roadtrips

Hop ind i bilen, og tag med på tre meget forskellige litterære rejser og oplev, hvor de ender efter både tragiske, komiske og groteske episoder undervejs.
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark

Tag med Asger, der har mistet alt og må tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende Waldemar, der for at blive kureret for alle sine lidelser, overtaler ham til at tage med til Marokko. 

Kør med Christian, hans mor, en stor plasticpose kontanter og hendes psykofarmaka gennem Schweiz i et forsøg på at forstå familiens nazistiske og tabubelagte fortid. 

Oplev hvordan Arnos trygge barndom i Tyskland for en tid bliver skiftet ud med et overklasseliv i Sydfrankrig – indtil det viser sig at faderen har betalt med andres penge, og familien begynder en rastløs rejse ned ad bakke.

Bibliotekar Jon sørger for udlevering af bøgerne og deltager ved første og andet møde, så læseklubben kommer godt fra start. Det efterfølgende møde afvikler deltagerne selv, og Jon er igen med ved sidste mødegang for at afslutte læseklubben.

Vi mødes følgende torsdage kl. 17-18.30 på Hovedbiblioteket:

5. september: Kort velkomst, introduktion til læseklubber og udlevering af første roman

3. oktober: Vi taler om ”Døden kører Audi” af Kristian Bang Foss fra 2013

7. november: Vi taler om ”Eurotrash” af Christian Kracht fra 2022

5. december: Vi taler om ”Hver dag en ny idiot” af Arno Frank fra 2022

Tilmeldingsfrist 19. august