Musik

Konstrastrik - jazz og strik med Albert Reinholdt

Albert Reinholdt
Pak strikketøjet, trods vintermørket og gør dig klar til en meditativ aften med strik, jazz og fællesskab.
Tid
19:30 - 21:30
Pris
Billet: 35 kr.
Sted
Rotunden
Adresse

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark

Strik og musik kan være ren meditation. Det skal du opleve til kontrastrik med Albert Reinholdt. Albert er ikke alene en fantastisk jazzmusiker, han er også forrygende god til at strikke. Og han vil vise dig, hvordan man kan bruge improvisationsstrik til at få
ro i sindet. Han fortæller om kunsten at elske sig selv, at bære sine fejl og om at strikke på Cubas danseklubber.
Alt sammen til lyden af hans kontrabas og cubanskinspirerede jazzmusik.
 

Albert Reinholdt har spillet med store navne som trommeslageren Ed Thigpen, saxofonisten Bob Mintzer og bassisten Hugo Rasmussen. Han har studeret på Cuba og rejst, turneret og indspillet i Brasilien, Italien, Spanien, Baltikum og selvfølgelig Danmark. Som 24-årig fik Albert prisen som Årets Nordjyske Jazznavn i 2018. Men han begyndte også allerede at spille bas og komponere musik, da han var 11-12 år. 

Der sælges vin, øl og sodavand til arrangementet.