Umanerlig smuk og sanselig beskrivelse af betagelse og uskyldigt begær. Jeg'et bruger ikke mange ord på andet end det, der handler om Julie, så de ydre rammer som tid, sted og personer, berører hun blot kort, for igen at vende opmærksomheden mod "Hende"! Det fungerer fint, at rammerne kun lige opridses, de er ikke vigtige. Sproget er billedligt og rytmisk, med lange sætninger med en række af variationer over ord og udtryk. "Pulsen er en lille reje. Øjenlåg oversvømmet af orange, af rødt, af krebselarver, af orange, af rødt, hurtige, syv gange" - en sætning fra en intim scene, der virkelig kan mærkes. Skøn roman til den rette læser