Rigtig god og velunderbygget kritik af kvotesystemer og "fifty-fifty"-mantraet. Bogen belyser en side af ligestillingsdebatten, som meget sjældent kommer frem. Bogens pointe er, at man skal vælge den bedste på posten uanset køn, og forfatteren påviser, at kvinder ofte ikke har været de bedste. Forfatteren påviser ud fra megen empiri, at "ligestillingsparadokset" handler om, at jo mere udviklet et samfund bliver m.h.t. frihedsgrader for de to køn, des mere forskellige veje går kvinder og mænd både uddannelses- og jobmæssigt. Kvinder vælger selv familietid og nedsat tid. Enkelte gange kommer bogen desværre selv til at tale ned til kvinder, fx når der bruges citationstegn i beskrivelsen af "komiker" Ane Høgsberg