5. klasser

Bogboksen

Bogboksen er et læselyst-forløb for alle kommunens 5. klasser. Konceptet begyndte i 2009 og har været en obligatorisk del af elevernes skolegang siden.

Bogboksen består af en kuffert med ca. 30 bøger, som bliver stående i klassen i 7 uger. Inden kufferten åbnes, kommer der to bibliotekarer ud i klassen og booktalker hver enkelt bog på en spændende måde, så eleverne får lyst til at læse dem.

I løbet af de 7 uger skal eleverne bare læse løs. Hver gang en elev har læst en bog fra Bogboksen, skal de skrive en boganmeldelse i hånden eller på Bogboksbloggen. Jo flere anmeldelser, jo bedre, for de tre klasser pr. årstid der skriver flest anmeldelser vinder en biograftur til Kulturhuset Kastrup Bio på bibliotekets regning.

Efter kufferterne er sendt retur til Tårnby Hovedbibliotek, skal hver klasse på besøg på enten Vestamager Bibliotek eller Hovedbibliotek for at spille Biblioteksspil, hvor eleverne bl.a. lærer hvordan de bruger hjemmesiden til at søge bestemte bøger frem.

Afslutningsvis skal klasserne komme til et forfatterforedrag med Kenneth Bøgh Andersen, som på levende vis fortæller om sit forfatterskab og de bøger han har skrevet. Her har eleverne rig mulighed for at stille spørgsmål. 
Det er også til forfatterforedraget at vinderne af anmeldelseskonkurrencen bliver afsløret. 

I alt varer Bogboksens forløb ca. 2½ måneder.

Tilmeld din 5. klasse til Bogboksen

Icon Description

Tårnby Kommunebiblioteker kontakter alle lærere til 5. klasse direkte via Aula forud for Bogboksen.

 

Hvornår skal min klasse have Bogboksen?

Om efteråret er det:

  • Skottegårdsskolen
  • Kastrupgårdsskolen 
  • Pilegårdsskolen.

Om foråret er det:

  • Korsvejens Skole
  • Nordregårdsskolen
  • Løjtegårdsskolen
  • Skelgårdsskolen