Litteraturbanko: Året der gik

I december ruller vi den røde løber ud til en fejring af året der gik i bogverdenen. Det vil vi gøre med højtlæsning og banko, hvor du kan vinde præmier og blive inspireret til nye læseoplevelser.
Date
Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis: Gratis

Vi vil fortælle om bøgerne, der har vundet litteraturpriser i 2025, haft de største udlån på biblioteket og lidt om de litterære tendenser, der har fyldt meget i årets løb. 

Bibliotekarerne Louise og Mona læser højt af udvalgte tekststykker fra nogle af årets største bøger. Her skal du lytte efter ordene på din bankoplade, og hvis ordene dukker op i dét, der læses højt, er det bare om at markere dem på bankopladen. 

Vi kan ikke garantere en gevinst, men uanset om du taber eller vinder, får du smagsprøver på spændende litteratur med hjem. 

Med til fejringen hører selvfølgelig kage og lidt alkoholfrie bobler. Alt du skal gøre er at tilmelde dig.