
Qello Concerts
Adgang
Hjemmefra
Brug Qello Concerts til at se koncertfilm derhjemme eller på farten.
Med Qello har du online adgang til mere end 1.500 koncertfilm og musikdokumentarer. Her findes optagelser med de største kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu, og inden for mere end 30 forskellige musikgenrer.
Musikfans kan nyde koncertoptagelser i god kvalitet med kunstnere som Bob Dylan, Bob Marley, Lady Gaga, Barbra Streisand, Queen, Pink Floyd, Beyoncé, Bruce Springsteen, Billy Joel, Paul McCartney, Blake Shelton, David Bowie, Willy Nelson, Nirvana, Pavarotti, B.B. King, Muse og Elvis Presley.
Vejledning
- Du har adgang via appen Libby, som kan downloades til din mobiltelefon fra AppStore og Google Play, og du får også adgang på PC og Mac via Libbys website.
- På Libby vælger du Tårnby Bibliotek i menuen og logger på med dit CPR-nummer og den pinkode, du bruger på biblioteket. Første gang får du så et "lånerkort", hvor du kan tilføje dit navn.
- Du finder Qello Concerts i Libbys menu under punktet Extras.
- Du får her en 7-dages adgangsperiode, der giver dig fuld adgang til indholdet fra Qello Concerts. Når din adgangsperiode udløber, kan du vende tilbage til Libby for at få en ny.
Qello Concerts kan ses på de fleste telefoner og tablets ved at downloade den gratis app "Qello Concerts".
Siden fungerer desuden på TV med bl.a. Apple TV, Playstation, Roku, Chromecast, Amazon Fire TV og Sony.